YouVersion Logo
Search Icon

Mattæusevangeliet 14

14
Kong Herodes funderer over, hvem Jesus er (Mark. 6,14‑29; Luk. 9,7‑9)
1Da kong Herodes#14,1 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store. hørte om de mirakler, Jesus udførte, 2sagde han til sine tjenere: „Det må være Johannes Døber, der er genopstået fra de døde. Det er derfor han kan gøre mirakler.”
3-5Der var nemlig sket det, at Herodes efter pres fra Herodias havde ladet Johannes arrestere og sætte i fængsel. Herodias var egentlig gift med Filip,#14,3‑5 Herodias var egentlig gift med Filip, en halvbror til Herodes. Denne Filip kaldes også Herodes II eller Herodes Filip I, søn af Herodes den Store og Mariamne II. Det er en anden Filip end tetrarken Filip, der nævnes i Luk 3,1, og som var søn af Herodes den Store og Cleopatra af Jerusalem. en halvbror til Herodes, men var flyttet sammen med kong Herodes. Det havde fået Johannes til at konfrontere kongen. „Du har ikke lov til at leve sammen med hende,” havde han sagt. Det blev Herodias så rasende over, at hun fik Herodes overtalt til at sætte Johannes i fængsel, og hun ville gerne have ham henrettet. Men det turde Herodes ikke, for alle folk anså Johannes for at være en stor profet.
6En dag blev der holdt fødselsdagsfest for Herodes, og Herodiasʼ datter dansede for gæsterne. 7Herodes blev så begejstret, at han svor på, at han ville give hende hvad som helst, hun forlangte. 8Hendes mor pressede hende til at sige: „Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!” 9Kongen blev ked af at høre det, men fordi han havde svoret, og fordi han ikke ville trække sit løfte tilbage for øjnene af alle gæsterne, udstedte han de nødvendige ordrer, 10og Johannes blev halshugget i fængslet. 11Hans hoved blev bragt op på et fad og overrakt til den unge pige, der gav det videre til sin mor.
12Senere kom Johannesʼ disciple og hentede hans lig og begravede det, hvorefter de gik hen til Jesus og fortalte, hvad der var sket.
Bespisningen af de 5000 (Mark. 6,31‑44; Luk. 9,10‑17; Joh. 6,1‑13)
13Da Jesus fik det at vide,#14,13 Teksten er uklar med hensyn til, hvad det var, Jesus fik at vide. Måske Johannesʼ død, måske hvad Herodes havde talt med sine tjenere om som beskrevet i vers 1‑2. Luk. 13,31 fortæller os, at Herodes var ude på slå Jesus ihjel. Vi ved også fra Luk. 8,3 at Joanna, gift med Herodesʼ hofchef, var en discipel af Jesus. Hun ville utvivlsomt have advaret Jesus, hvis hans liv var i fare. gik han op i en båd sammen med disciplene for at tage væk til et øde sted, hvor de kunne være alene. Men en masse mennesker fra de forskellige byer hørte, at han var taget videre, og de fulgte med ham til fods langs bredden af søen.
14Da Jesus gik i land, så han en stor menneskemængde. Han blev fyldt af medlidenhed og helbredte dem, der var syge.
15Lidt før det blev mørkt, kom disciplene hen til ham. „Det er ved at blive sent,” sagde de, „og stedet her er øde. Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan nå at tage ind til landsbyerne og købe noget mad.”
16„Det er ikke nødvendigt,” svarede Jesus. „I kan give dem noget at spise!”
17„Jamen, vi har kun fem brød og to fisk,” svarede disciplene.
18„Godt! Kom med dem!” sagde Jesus.
19Så bad han folk sætte sig i græsset. Derefter tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Han brækkede brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, og disciplene gav maden videre til folkemængden. 20Alle spiste og blev mætte. Og da de tiloversblevne stykker blev samlet sammen, fyldte de 12 kurve. 21Der var omkring 5000 mænd, foruden kvinder og børn, som blev bespist.
Disciplenes tøvende tro (Mark. 6,45‑52; Joh. 6,15b‑21)
22Straks efter gav Jesus disciplene besked om at gå op i båden og sejle i forvejen over til den anden side af søen, mens han sendte folkemængden bort. 23Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at være alene og bede.
24Det var efterhånden blevet ud på natten. Jesus var alene på bjerget, mens disciplene var et godt stykke ude på søen, hvor de kæmpede mod bølgerne og en strid modvind.
25Kort før daggry kom Jesus ud til dem, vandrende hen over vandet. 26Da de så en skikkelse komme gående på vandet, skreg de af rædsel og råbte: „Det er et spøgelse!” 27Men Jesus råbte tilbage til dem: „I skal ikke være bange – det er mig!”
28Straks udbrød Peter: „Hvis det virkelig er dig, Herre, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på bølgerne.” 29„Kom!” sagde Jesus.
Peter kravlede ud over bådens ræling og gik på vandet hen mod Jesus. 30Men da han så stormens rasen omkring sig, blev han bange, og han begyndte at synke.
„Herre, red mig!” råbte han.
31Øjeblikkelig rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. „Din tro er lille,” sagde Jesus. „Hvorfor blev du usikker?”
32Da de var kommet op i båden, lagde vinden sig. 33Alle i båden faldt på knæ for Jesus. „Du er virkelig Guds Søn!” udbrød de.
Helbredelser i Genesaret området (Mark. 6,53‑56)
34De styrede nu båden ind mod land og lagde til ved et sted, som kaldes Genesaret. 35Jesus blev straks genkendt af de lokale folk, og de sendte bud til hele omegnen om, at Jesus var kommet. Derfor kom man med alle de syge. 36De bønfaldt ham om bare at få lov at røre ved kvasten på hans bedesjal, og alle, der rørte ved ham, blev helbredt.

Currently Selected:

Mattæusevangeliet 14: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in