Johannes 5
5
Dit 5. Capitel
1Diärna wiär-er en Fääst foar di Juden; en Jesus ging âp tö Jerusalem.
2En diär es ön Jerusalem bi dit Sjiphüs en Sloat, di hjit üp Hebräisk: Bethesda, en heed fiif Sålen.
3Ön welk vuul Krånken, Blindjen, Lammen, Kröpeler leid; ja teewt, tö dat dit Weter ön Beweging kam.
4For en Engel foar diäl tö en wes Tid ön di Sloat, en beweget dit Weter. Hokken nü di jest wiär, welk iinstapt, eterdat dit Weter beweget uden wiär, …di wåd sünd, me wat voar Sjugt hi behaftet wiär.
5En diär wiär en Mensk, hi hed ågt en dördig Jår krånk leid.
6Üs Jesus höm lien såg, en fornoom, dat hi sa lung leid hed, said hi tö höm: Wedt dü weder sünd ud?
7Di Krånk swåret höm: Herr! ik hå niin Mensk, wan dit Weter sik beweget, diär mi ön di Sloât bringt, en wan ik kom, da stapt er en Üder jen voar mi iin.
8Jesus said tö höm: Stūn âp, nem din Bǟd, en gung tüs.
9En metjens wåd di Mensk sünd, en noom sin Bǟd, en ging. En hat wiär Sabbat üp di sallew Dai.
10Diär said di Juden tö di sallew, welk sünd uden wiär: Hat es delling Sabbat; hat skekket sik ek van di, dat dü dit Bäd draist.
11Hi swåret jam: Di diär mi sünd måket heed, hi said tö mi: Nem din Bäd, en gung hen.
12Diär fråget ja höm: Hokken es di Mensk, diär tö di said heed: Nem din Bǟd, en gung hen?
13Mar di diär sünd uden wiär, wust ek, hokken hi wiär; for Jesus wiär öntweken (weggingen), aurdat sa en gurt Kär Lid ön di Oort wiär.
14Diärna foand Jesus höm ön di Tempel, en sprok tö höm: Se tö, dü best sünd uden, sendige van nü of ön ek moar, omdat di ek jit nog wat Argers wederfart.
15Di Mensk ging hen, en forkindigt et ön di Juden, dat et Jesus wiär, diär höm sünd måket hed.
16Diärom ferfölligt di Juden Jesus, en sågt höm om-t Lewent tö bringen, aurdat hi sok üp en Sabbat dön hed.
17Mar Jesus swåret jam: Min Vader wirket tö nü tö, en ik wirke uk.
18Diärom tragtet di Juden nü jit vūlmoar diäreter, dat ja höm tö Doâd brågt, aurdat hi ek alining di Sabbat brok, mar uk said, dat Gott sin Vader es, en hi måket sik sallew tö Gottes Seen.
19Diär swåret Jesus, en said tö jam: Forwår, forwår, ik si ju: Di Seen kjen nöndt van höm sallew dö, üs wat hi sjogt, dat di Vader dǟd. For wat hi dǟd, ditsalwige däd gelik uk di Seen.
20Mar di Vader heed di Seen lew, en wiset höm Alles, wat hi dǟd; en hi wel höm jit gurter Werke wise, sa dat I ju nog forwundere skel.
21For alliküs di Vader di Doaden âpwääkt, en maket jam lewendig; alliksa måket uk di Seen dânen lewendig, welk hi wel.
22For di Vader rogt Nemmen, mar hi heed dit hile Gerigt ön di Seen aurdön.
23Om dat ja al di Seen iäre, alliküs ja di Våder iäre. Hokken di Seen ek iäret, di iäret di Våder ek, diär höm stjürt heed.
24Forwår, forwår, ik si ju: Hokken min Uurd hjert, en liiwt ön höm, diär mi stjürt heed, di heed dit ewig Lewent, en komt ek ön dit Gerigt, mar hi es van Doaden döörtrǟngt tö dit ewig Lewent.
25Forwår, forwår, ik si ju: Di Stünd komt, en es al nü, dat di Doaden di Stem van Gottes Seen hir skel; en danen, diär en hīr, skel lewwe.
26For alliküs di Vader dit Lewent heed ön höm sallew, alliksa heed hi ön di Seen dit Lewent iwen, omdat hi dit Lewent heed ön höm sallew.
27En hi heed höm Magt iwen, uk öm dit Gerigt tö hoalden; aurdat hi di Menskenseen es.
28Forwundere I ju ek diäraur. For di Stünd komt, ön welk al danen, diär ön di Grewer sen, sin Stem hīr skel.
29En ja wel âpgung, danen diär Guds dön hå, tö en Apstunen tö dit ewig Lewent; mar dânen, diär Arigs dön hå, tö en Apstunen voar dit Gerigt.
30Ik kjen nöndt van mi sallew dö. Alliküs ik hir, sa ordile ik, en min Ordil es rogt. For ik sjuk ek min Wel, mar min Vaders Wel, diär mi stjürt heed.
31Wan ik van mi sallew tjüg, da es min Tjügnis ek wår.
32Hat es en Üder, diär van mi tjügt; en ik weet, dat dit Tjügnis wår es, sa üs hi van mi tjügt.
33I stjürt tö Johannes, en hi tjügt van di Wårheid.
34Dag nem ik niin Tjügnis van Mensken; mar dit si ik, omdat I selig ud.
35Hi wiär en Läägt, diär brent en skintj; en I ha ju en kurt Tid höget aur sin Läägt.
36Ik hå en gurter Tjügnis üs Johannes Tjügnis. For di Werke, welk di Vader /mi/ iwen heed, dat ik-s volbring skel, disalwige Werke, diär ik dö, tjüg van mi, dat di Våder mi stjürt heed.
37En di Våder, diär mi stjürt heed, hi heed sallew van mi tjügt. Ik#5.37 Für Ik, lies: I. hå older nogweder sin Stem hjert, of sin Gestalt sen.
38En sin Uurd unet ek ön ju; for I liiw ek ön höm, diär di Våder stjürt heed.
39Sjuk ön di Skreft; for I min, I hå diärön dit ewig Lewent, en di est, diär van mi tjügt.
40En I wel ek tö mi kom, omdat I dit Lewent hå måt.
41Ik nem niin Iär van Mensken.
42Mar ik kään ju, dat I Gottes Leewde ek ön ju hå.
43Ik sen kjemmen ön min Vaders Noom, en I nem mi ek ön. Wan er en Üder ön sin ein Noom komt, di wel I önnem.
44Hur kjen I liiw, I, diär I Iär van arküder nem. En di Iär, welk van Gott alining es, sjuk I ek.
45I skel ek min, dat ik ju bi di Vader forklåge wel; diär es jen, welk ju forklåget, dit es Moses, üp welk I höpe.
46Wan I Moses liiwt, da liiwt I uk mi, for hi heed van mi skrewwen.
47Mar wan I sin Skreften ek liiw, hü wel I da min Uurden liiw?
Currently Selected:
Johannes 5: NFNT
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
Johannes 5
5
Dit 5. Capitel
1Diärna wiär-er en Fääst foar di Juden; en Jesus ging âp tö Jerusalem.
2En diär es ön Jerusalem bi dit Sjiphüs en Sloat, di hjit üp Hebräisk: Bethesda, en heed fiif Sålen.
3Ön welk vuul Krånken, Blindjen, Lammen, Kröpeler leid; ja teewt, tö dat dit Weter ön Beweging kam.
4For en Engel foar diäl tö en wes Tid ön di Sloat, en beweget dit Weter. Hokken nü di jest wiär, welk iinstapt, eterdat dit Weter beweget uden wiär, …di wåd sünd, me wat voar Sjugt hi behaftet wiär.
5En diär wiär en Mensk, hi hed ågt en dördig Jår krånk leid.
6Üs Jesus höm lien såg, en fornoom, dat hi sa lung leid hed, said hi tö höm: Wedt dü weder sünd ud?
7Di Krånk swåret höm: Herr! ik hå niin Mensk, wan dit Weter sik beweget, diär mi ön di Sloât bringt, en wan ik kom, da stapt er en Üder jen voar mi iin.
8Jesus said tö höm: Stūn âp, nem din Bǟd, en gung tüs.
9En metjens wåd di Mensk sünd, en noom sin Bǟd, en ging. En hat wiär Sabbat üp di sallew Dai.
10Diär said di Juden tö di sallew, welk sünd uden wiär: Hat es delling Sabbat; hat skekket sik ek van di, dat dü dit Bäd draist.
11Hi swåret jam: Di diär mi sünd måket heed, hi said tö mi: Nem din Bäd, en gung hen.
12Diär fråget ja höm: Hokken es di Mensk, diär tö di said heed: Nem din Bǟd, en gung hen?
13Mar di diär sünd uden wiär, wust ek, hokken hi wiär; for Jesus wiär öntweken (weggingen), aurdat sa en gurt Kär Lid ön di Oort wiär.
14Diärna foand Jesus höm ön di Tempel, en sprok tö höm: Se tö, dü best sünd uden, sendige van nü of ön ek moar, omdat di ek jit nog wat Argers wederfart.
15Di Mensk ging hen, en forkindigt et ön di Juden, dat et Jesus wiär, diär höm sünd måket hed.
16Diärom ferfölligt di Juden Jesus, en sågt höm om-t Lewent tö bringen, aurdat hi sok üp en Sabbat dön hed.
17Mar Jesus swåret jam: Min Vader wirket tö nü tö, en ik wirke uk.
18Diärom tragtet di Juden nü jit vūlmoar diäreter, dat ja höm tö Doâd brågt, aurdat hi ek alining di Sabbat brok, mar uk said, dat Gott sin Vader es, en hi måket sik sallew tö Gottes Seen.
19Diär swåret Jesus, en said tö jam: Forwår, forwår, ik si ju: Di Seen kjen nöndt van höm sallew dö, üs wat hi sjogt, dat di Vader dǟd. For wat hi dǟd, ditsalwige däd gelik uk di Seen.
20Mar di Vader heed di Seen lew, en wiset höm Alles, wat hi dǟd; en hi wel höm jit gurter Werke wise, sa dat I ju nog forwundere skel.
21For alliküs di Vader di Doaden âpwääkt, en maket jam lewendig; alliksa måket uk di Seen dânen lewendig, welk hi wel.
22For di Vader rogt Nemmen, mar hi heed dit hile Gerigt ön di Seen aurdön.
23Om dat ja al di Seen iäre, alliküs ja di Våder iäre. Hokken di Seen ek iäret, di iäret di Våder ek, diär höm stjürt heed.
24Forwår, forwår, ik si ju: Hokken min Uurd hjert, en liiwt ön höm, diär mi stjürt heed, di heed dit ewig Lewent, en komt ek ön dit Gerigt, mar hi es van Doaden döörtrǟngt tö dit ewig Lewent.
25Forwår, forwår, ik si ju: Di Stünd komt, en es al nü, dat di Doaden di Stem van Gottes Seen hir skel; en danen, diär en hīr, skel lewwe.
26For alliküs di Vader dit Lewent heed ön höm sallew, alliksa heed hi ön di Seen dit Lewent iwen, omdat hi dit Lewent heed ön höm sallew.
27En hi heed höm Magt iwen, uk öm dit Gerigt tö hoalden; aurdat hi di Menskenseen es.
28Forwundere I ju ek diäraur. For di Stünd komt, ön welk al danen, diär ön di Grewer sen, sin Stem hīr skel.
29En ja wel âpgung, danen diär Guds dön hå, tö en Apstunen tö dit ewig Lewent; mar dânen, diär Arigs dön hå, tö en Apstunen voar dit Gerigt.
30Ik kjen nöndt van mi sallew dö. Alliküs ik hir, sa ordile ik, en min Ordil es rogt. For ik sjuk ek min Wel, mar min Vaders Wel, diär mi stjürt heed.
31Wan ik van mi sallew tjüg, da es min Tjügnis ek wår.
32Hat es en Üder, diär van mi tjügt; en ik weet, dat dit Tjügnis wår es, sa üs hi van mi tjügt.
33I stjürt tö Johannes, en hi tjügt van di Wårheid.
34Dag nem ik niin Tjügnis van Mensken; mar dit si ik, omdat I selig ud.
35Hi wiär en Läägt, diär brent en skintj; en I ha ju en kurt Tid höget aur sin Läägt.
36Ik hå en gurter Tjügnis üs Johannes Tjügnis. For di Werke, welk di Vader /mi/ iwen heed, dat ik-s volbring skel, disalwige Werke, diär ik dö, tjüg van mi, dat di Våder mi stjürt heed.
37En di Våder, diär mi stjürt heed, hi heed sallew van mi tjügt. Ik#5.37 Für Ik, lies: I. hå older nogweder sin Stem hjert, of sin Gestalt sen.
38En sin Uurd unet ek ön ju; for I liiw ek ön höm, diär di Våder stjürt heed.
39Sjuk ön di Skreft; for I min, I hå diärön dit ewig Lewent, en di est, diär van mi tjügt.
40En I wel ek tö mi kom, omdat I dit Lewent hå måt.
41Ik nem niin Iär van Mensken.
42Mar ik kään ju, dat I Gottes Leewde ek ön ju hå.
43Ik sen kjemmen ön min Vaders Noom, en I nem mi ek ön. Wan er en Üder ön sin ein Noom komt, di wel I önnem.
44Hur kjen I liiw, I, diär I Iär van arküder nem. En di Iär, welk van Gott alining es, sjuk I ek.
45I skel ek min, dat ik ju bi di Vader forklåge wel; diär es jen, welk ju forklåget, dit es Moses, üp welk I höpe.
46Wan I Moses liiwt, da liiwt I uk mi, for hi heed van mi skrewwen.
47Mar wan I sin Skreften ek liiw, hü wel I da min Uurden liiw?
Currently Selected:
:
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)