Matthäus 19
19
Dit 19. Capitel.
1En hat kâm tö pas, dat Jesus, diär hi me dös Reden tö Jenđ wiär, ging hi weg van Galiläa, en kâm aur tö di Üder Eg van di Jordan, hentö di Skiding van Judäa.
2En gurt Kär Lid fölgt höm, en hi måket jam al sünđ.
3Diär kâm di Farisäers tö höm me di Fråg, om höm tö forsjukken: “Dört en Man sik aur ark Uarsåk van sin Wüf skäd let?”
4Mar hi död jam di Swår en said: “Hå I ek lesen, dat di, diär van jest Begen of ön di Mensken måket hēd, et sa måket hēd, dat en Man jen Wüf hå skuld?
5En said: “Diärom wel en Mensk Våder en Moder forlet, en sik tö sin Wüf hoald, en di tau skel jen Flēsk wīs.
6Sa dat jat ek moar tau sen, mar jen Flēsk. Wat Gott tö hop föget hēd, dit skel di Mensk ek skǟd.”
7Ja said tö höm: Hurom hēd da Moses befälen, hör en Skädbrēw tö dön, en hör tö forletten.
8Hi said tö jam: “Moses hēd, aurdat I sok hart Harten hå, ju diärtö Forlof dön, van ju Wüffen ju tö skäden; mar van jest Begen of ön heedt ek sa wessen.
9Mar ik si ju: Hokken sik van sin Wüf skäd let, hat mai da wiis for Hureri, en en Üder jen nemt, di brakt di Ee, en hokken di, diär skäd es, frīt, di brakt di Ee.
10Diär said sin Liirlings tö höm: “Wan-t höm sa me Man en Wüf forhalt, dat est ek reedsom, sik tö befrien.
11Diär said hi tö jam: Dit Uurd fåtet ek arkjen, mar dânen, diär-t tödilet es.
12For Sommen sen ütskären, diär van Moderlif sa tökjemmen sen.#19.12 Hier fehlen einige Sätze.
13Diär wåd-er Biärnkes tö höm brågt, dat hi di Hund leid üp jam en bödigt; mar di Lirlings foar jam ön.
14Mar Jesus said tö jam: “Let di Biärnkes, en wǟrne jam ek of, tö mi tö kommen; for foar sokken es dit Hemmelrik.
15En hi leid di Hunden üp jam, en ging fârder.
16En tänk jens om: Diär kam-er jen tö höm en said: “Gud Meister! wat Guds mut ik dö, dat ik dit ewig Lewent wen kjen?
17Hi said tö höm: “Wat nǟmst dü mi gud? Nemmen es gud, üs alining Gott. Mar wedt du tö dit ewig Lewent īngung, da hoald di Gebote.”#19.17 Mar … Gebote ist später hinzugefügt worden.
18Diär said hi tö höm: “Wat foar hokken?” Jesus swåret: “Dü skedt ek doad slå. Dü skedt ek di Ee brēk. Dü skedt ek stjäl. Dü skedt ek falsk Tjügnis ofli.
19Iäre Våder en Moder. En /dü/ skedt di Mensken, diär di nai stūn, lew ha, allik üs di salw.”
20Diär said di jung Drǟng tö höm: “Dit hå ik /Alles/ van litj of ön (van litj âp) hölden. Wat wånt mi jit?”
21Jesus said tö höm: “Wedt dü volkommen wiis, da gung hen, forkope wat dü heest, en döt ön di Armen, da wedt dü en Skats ön Hemmel hå. En da kom, en fölge mi.”
22Mar diär di jung Drǟng di Swår hjert, ging hi mesmudig weg, for hi hed vūl Håb en Gud.
23Diär said Jesus tö sin Lirlings: “Wårelk ik si ju: Hat halt swår, dat en rik Man ön Hemmel komt.”
24En firder si ik ju: “Hat es legter, dat en Kamēl dȫr en Nedelōg geid, üs dat en rik Man ön Hemmel komt.”
25Diär sin Lirlings dit hjert, wåd ja forlegen en said: “Hokken kjen da selig ūd?”
26Mar Jesus lukket jam ön, en said tö jam: “Bi di Mensken es dit ünmögelk; mar bi Gott sen alle Dinge mögelk.
27Diär nōm Petrus dit Uurd, en said tö höm: “Betǟnk! Wü hå Alles forletten, en ha ju fölligt. Hur wel-t üs gung?”
28Jesus said tö jam: “Wårelk, ik si ju, dat I, diär I mi fölligt ha, skel ön di ni Iinrogting, wan di Menskenseen set wel üp di Trōn van sin Herligheid, set skel üp twelf Stöler, om Israels twelf Ofstamminger tö rogten.
29En al hokken Hüsing, of Brödhern, of Sestern, of Våder, of Moder, of Wüf, of Biärner, of Eker om min Nōms wel forlet, di skelt höndertfoaldig nem en dit ewige Lewent ârwe.
30Mar vulen, diär di Jésten sen, skel di Leetsten, en di Leetsten skel di Jésten wiis.
Currently Selected:
Matthäus 19: NFNT
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
Matthäus 19
19
Dit 19. Capitel.
1En hat kâm tö pas, dat Jesus, diär hi me dös Reden tö Jenđ wiär, ging hi weg van Galiläa, en kâm aur tö di Üder Eg van di Jordan, hentö di Skiding van Judäa.
2En gurt Kär Lid fölgt höm, en hi måket jam al sünđ.
3Diär kâm di Farisäers tö höm me di Fråg, om höm tö forsjukken: “Dört en Man sik aur ark Uarsåk van sin Wüf skäd let?”
4Mar hi död jam di Swår en said: “Hå I ek lesen, dat di, diär van jest Begen of ön di Mensken måket hēd, et sa måket hēd, dat en Man jen Wüf hå skuld?
5En said: “Diärom wel en Mensk Våder en Moder forlet, en sik tö sin Wüf hoald, en di tau skel jen Flēsk wīs.
6Sa dat jat ek moar tau sen, mar jen Flēsk. Wat Gott tö hop föget hēd, dit skel di Mensk ek skǟd.”
7Ja said tö höm: Hurom hēd da Moses befälen, hör en Skädbrēw tö dön, en hör tö forletten.
8Hi said tö jam: “Moses hēd, aurdat I sok hart Harten hå, ju diärtö Forlof dön, van ju Wüffen ju tö skäden; mar van jest Begen of ön heedt ek sa wessen.
9Mar ik si ju: Hokken sik van sin Wüf skäd let, hat mai da wiis for Hureri, en en Üder jen nemt, di brakt di Ee, en hokken di, diär skäd es, frīt, di brakt di Ee.
10Diär said sin Liirlings tö höm: “Wan-t höm sa me Man en Wüf forhalt, dat est ek reedsom, sik tö befrien.
11Diär said hi tö jam: Dit Uurd fåtet ek arkjen, mar dânen, diär-t tödilet es.
12For Sommen sen ütskären, diär van Moderlif sa tökjemmen sen.#19.12 Hier fehlen einige Sätze.
13Diär wåd-er Biärnkes tö höm brågt, dat hi di Hund leid üp jam en bödigt; mar di Lirlings foar jam ön.
14Mar Jesus said tö jam: “Let di Biärnkes, en wǟrne jam ek of, tö mi tö kommen; for foar sokken es dit Hemmelrik.
15En hi leid di Hunden üp jam, en ging fârder.
16En tänk jens om: Diär kam-er jen tö höm en said: “Gud Meister! wat Guds mut ik dö, dat ik dit ewig Lewent wen kjen?
17Hi said tö höm: “Wat nǟmst dü mi gud? Nemmen es gud, üs alining Gott. Mar wedt du tö dit ewig Lewent īngung, da hoald di Gebote.”#19.17 Mar … Gebote ist später hinzugefügt worden.
18Diär said hi tö höm: “Wat foar hokken?” Jesus swåret: “Dü skedt ek doad slå. Dü skedt ek di Ee brēk. Dü skedt ek stjäl. Dü skedt ek falsk Tjügnis ofli.
19Iäre Våder en Moder. En /dü/ skedt di Mensken, diär di nai stūn, lew ha, allik üs di salw.”
20Diär said di jung Drǟng tö höm: “Dit hå ik /Alles/ van litj of ön (van litj âp) hölden. Wat wånt mi jit?”
21Jesus said tö höm: “Wedt dü volkommen wiis, da gung hen, forkope wat dü heest, en döt ön di Armen, da wedt dü en Skats ön Hemmel hå. En da kom, en fölge mi.”
22Mar diär di jung Drǟng di Swår hjert, ging hi mesmudig weg, for hi hed vūl Håb en Gud.
23Diär said Jesus tö sin Lirlings: “Wårelk ik si ju: Hat halt swår, dat en rik Man ön Hemmel komt.”
24En firder si ik ju: “Hat es legter, dat en Kamēl dȫr en Nedelōg geid, üs dat en rik Man ön Hemmel komt.”
25Diär sin Lirlings dit hjert, wåd ja forlegen en said: “Hokken kjen da selig ūd?”
26Mar Jesus lukket jam ön, en said tö jam: “Bi di Mensken es dit ünmögelk; mar bi Gott sen alle Dinge mögelk.
27Diär nōm Petrus dit Uurd, en said tö höm: “Betǟnk! Wü hå Alles forletten, en ha ju fölligt. Hur wel-t üs gung?”
28Jesus said tö jam: “Wårelk, ik si ju, dat I, diär I mi fölligt ha, skel ön di ni Iinrogting, wan di Menskenseen set wel üp di Trōn van sin Herligheid, set skel üp twelf Stöler, om Israels twelf Ofstamminger tö rogten.
29En al hokken Hüsing, of Brödhern, of Sestern, of Våder, of Moder, of Wüf, of Biärner, of Eker om min Nōms wel forlet, di skelt höndertfoaldig nem en dit ewige Lewent ârwe.
30Mar vulen, diär di Jésten sen, skel di Leetsten, en di Leetsten skel di Jésten wiis.
Currently Selected:
:
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)