Lukasevangeliet 17
17
Jesus taler om Forargelser og om at tilgive, 1-4, om Troen og den skyldige Lydighed, 5-10. Han helbreder ti spedalske, 11-19. Han besvarer Farisæernes Spørgsmaal om Guds Riges Komme, 20-21, og taler om sin Genkomst, 22-37.
1Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme! 2Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa. 3Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham! 4Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.“
5Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!“ 6Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder. 7Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords? 8Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke? 9Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.#17,9 Ordene «Jeg mener det ikke» mangle i nogle af de ældste Haandskrifter. Datidens «Tjenere» var Trælle. 10Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.“
11Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa. 12Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte, 13og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!“ 14Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!“ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. 15Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst. 16Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan. 17Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni? 18Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?“ 19Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!“
20Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa. 21Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.“
22Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den. 23Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter! 24Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag. 25Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt. 26Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage: 27De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle. 28Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede; 29men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle: 30paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares. 31Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen! 32Kommer Loths Hustru i Hu! 33Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet. 34Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 35To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 36[To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.“]#17,36 Dette Vers (Matth. 24,40) mangler i de ældste Haandskrifter. 37Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?“ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.“
Currently Selected:
Lukasevangeliet 17: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Lukasevangeliet 17
17
Jesus taler om Forargelser og om at tilgive, 1-4, om Troen og den skyldige Lydighed, 5-10. Han helbreder ti spedalske, 11-19. Han besvarer Farisæernes Spørgsmaal om Guds Riges Komme, 20-21, og taler om sin Genkomst, 22-37.
1Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme! 2Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa. 3Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham! 4Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.“
5Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!“ 6Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder. 7Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords? 8Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke? 9Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.#17,9 Ordene «Jeg mener det ikke» mangle i nogle af de ældste Haandskrifter. Datidens «Tjenere» var Trælle. 10Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.“
11Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa. 12Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte, 13og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!“ 14Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!“ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. 15Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst. 16Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan. 17Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni? 18Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?“ 19Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!“
20Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa. 21Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.“
22Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den. 23Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter! 24Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag. 25Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt. 26Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage: 27De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle. 28Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede; 29men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle: 30paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares. 31Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen! 32Kommer Loths Hustru i Hu! 33Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet. 34Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 35To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 36[To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.“]#17,36 Dette Vers (Matth. 24,40) mangler i de ældste Haandskrifter. 37Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?“ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.“
Currently Selected:
:
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in