Kristus måtte jo også lide, skønt han var uskyldig. Han døde én gang for alle, for at vi kunne få vores synder tilgivet. Han var selv uden synd, men døde for syndige menneskers skyld, for at han kunne bringe os tilbage til fællesskabet med Gud. Han døde rent fysisk, men blev levendegjort i ånden. Og det var i dén åndelige skikkelse, at han besøgte de dødes ånder, der blev holdt i forvaring, og han forkyndte budskabet for dem. Der traf han dem, der døde på Noas tid, fordi de nægtede at bøje sig for Gud, selvom Gud ventede tålmodigt på dem i alle de år, det tog Noa at bygge arken. Ved hjælp af arken kom nogle få personer frelst gennem syndflodens vand. Det var otte personer i alt. Det, der skete dengang, er et billede på dåben, som I også skal igennem for at blive frelst. Dåben drejer sig ikke om at få fjernet snavs fra kroppen, men er et spørgsmål om en god samvittighed over for Gud, og den får man ved troen på, at Jesus Kristus opstod fra de døde, og at han blev taget op til Himlen og nu sidder ved Guds højre hånd, hvorfra han regerer over både engle og åndelige autoriteter og magter.
Læs 1. Petersbrev 3
Lyt til 1. Petersbrev 3
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 1. Petersbrev 3:18-22
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer