1. Petersbrev 5:1-5

1. Petersbrev 5:1-5 BPH

Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til, hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu: Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil. Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem. Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner. Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge viser han nåde.”