Gud gav os jo gennem sin guddommelige magt muligheden for at leve efter hans vilje, og det sker ved en voksende forståelse af ham. Han indbød os til at få del i den ophøjede godhed, han selv besidder. Han opfyldte for os de dyrebare og store løfter, som han havde givet i de profetiske skrifter. Derved fik I del i hans guddommelige natur efter at være undsluppet den undergang, som denne verden går i møde på grund af sit egoistiske begær. Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget. Men en stærk tro skal kombineres med åndelig indsigt og den åndelige indsigt med selvbeherskelse. Selvbeherskelsen fører til udholdenhed, og udholdenheden skal bruges i tjenesten for Gud. Tjenesten for Gud skal udføres i kærlighed til de andre kristne, og den indbyrdes kærlighed skal suppleres med kærlighed over for alle mennesker. Jo mere de her ting bliver en del af jeres liv, jo mere vil I vokse i jeres forståelse af vores Herre, Jesus Kristus, og i jeres tjeneste for ham.
Læs 2. Petersbrev 1
Lyt til 2. Petersbrev 1
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 2. Petersbrev 1:3-8
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer