Derpå sagde Gud: „Det er ikke godt for Adam at være alene. Jeg vil give ham en livsledsager, der passer til ham.” Gud havde af jorden formet alle slags dyr og fugle. Dem førte han nu hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; og hvad Adam kaldte dem, blev deres navn. Adam navngav alle fuglene og de vilde og tamme dyr, men han fandt ikke nogen passende ledsager iblandt dem. Derfor lod Gud Adam falde i en dyb søvn. Mens han sov, tog Gud et af hans ribben og lukkede stedet til igen med kød. Af ribbenet byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam. „Ja!” udbrød Adam. „Det er knogler af mine knogler og kød af mit kød! Hun skal hedde kvinde, for hun er taget ud af manden.” Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét. Adam og hans kone var begge nøgne, men de skammede sig ikke over deres nøgenhed.
Læs 1. Mosebog 2
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 1. Mosebog 2:18-25
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer