Så tog Jakob af sted med hele sin teltlejr og kom til Beʼersheba. Dér bragte han et offer til sin fars Gud. Om natten talte Gud til ham i et syn. „Jakob! Jakob!” kaldte han. „Ja, jeg lytter,” svarede Jakob. „Det er Gud, der taler til dig,” sagde stemmen, „din fars Gud! Vær ikke bange for at tage til Egypten. Jeg vil sørge for, at din slægt bliver et stort folk, mens I bor der. Jeg vil selv gå med dig til Egypten, og jeg vil bringe dine efterkommere tilbage igen. Selv vil du dø i Egypten, men Josef vil være hos dig, når du dør.” Næste morgen hjalp Jakobs sønner så deres far, deres koner og deres børn op i de vogne, som Farao havde stillet til rådighed, og de forlod Beʼersheba. De tog alting med sig – deres dyr og alt, hvad de havde samlet sig i Kanaʼan. Kort tid efter ankom de til Egypten, Jakob og alle hans efterkommere: hans sønner og døtre og børnebørn, hele hans store familie.
Læs 1. Mosebog 46
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 1. Mosebog 46:1-7
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer