Gud, som har skabt hele verden med et bestemt mål for øje, havde besluttet, at Jesus skulle nå fuldendelsen gennem lidelser. Da han led på korset, åbnede han døren til vores frelse og skabte muligheden for, at mange mennesker kan opleve den herlighed, det er at blive Guds børn. Både han, der banede vejen til frelse, og vi, der fulgte vejen, har samme Far. Derfor er Jesus heller ikke bange for at kalde os for sine venner, som der står skrevet:
„Jeg vil fortælle om dig til mine venner,
jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.”
Endvidere står der: „Jeg sætter al min lid til ham.” Og det fortsætter: „Her er jeg sammen med de børn, som Gud gav mig.”
Da nu de børn, der er tale om, er mennesker af kød og blod, var han nødt til selv at blive et menneske af kød og blod, for at han ved sin død kunne erobre magten fra ham, som ellers var herre over døden, nemlig Djævelen. Således satte han menneskene fri fra dødsangstens tyranni, som de ellers skulle leve under hele livet. Det er jo ikke engle, han er kommet for at hjælpe, men dem, der er børn af Abraham. Derfor var han nødt til på enhver måde at blive som os, så han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst i tjenesten for Gud og dermed gøre forsoning mulig for alle mennesker. Fordi han selv måtte igennem prøvelser og lidelser, er han i stand til at hjælpe dem, der står midt i prøvelserne.