Esajasʼ Bog 40:1-11

„Trøst mit folk,” siger jeres Gud. „Tal opmuntrende ord til Jerusalems folk! Fortæl dem, at deres lidelser er forbi, og at deres syndeskyld er betalt, for de har afsonet den fulde straf for deres synder.” Der lyder en stemme: „Ban vej i ødemarken for Herren! Gør vejen gennem ørkenen klar til vores Gud!” Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal jævnes ud. De krogede veje skal rettes ud, og de ujævne stier glattes. Herrens herlighed skal åbenbares, og alle skal se Guds frelse. Herren selv har talt! En stemme sagde: „Råb det ud!” „Hvad skal jeg råbe?” spurgte jeg. „Du skal råbe: Ethvert menneske er som græs, dets trofasthed kortvarig som en kornblomst. Græsset visner, og blomsten falmer ved Herrens åndepust.” Ja, mit folk er som græs. Græsset visner, og blomsten falmer, men Guds ord varer til evig tid. Du, som bringer bud, gå op på bjergets top og råb så højt, at hele Jerusalem kan høre det. Råb frimodigt til alle Judas byer: „Jeres Gud er på vej!” Ja, Herren, deres Gud, kommer med vældig magt, han hersker med umådelig styrke. Se, han kommer med sit befriede folk. Som en hyrde fører han sin hjord. Han samler sine lam og bærer dem i favnen, mens han nænsomt leder moderfårene af sted.

Gratis læseplaner og andagter relateret til Esajasʼ Bog 40:1-11