En uges tid senere tog Jesus Peter, Johannes og Jakob med op på et bjerg for at bede. Mens han bad, begyndte hans ansigt at stråle, og hans lange kjortel blev blændende hvid. Pludselig var der to mænd, som stod og talte med ham. Det var Moses og Elias. De strålede af himmelsk herlighed, og de talte med ham om hans snarlige bortgang, der skulle finde sted i Jerusalem. Peter og de andre var frygtelig døsige og kæmpede mod søvnen. Det lykkedes dem at holde sig vågne, og de så, hvordan både Jesus og de to mænd udstrålede Guds herlighed. Da Moses og Elias skulle til at forlade Jesus, udbrød Peter: „Mester, hvor er det skønt at være her. Lad os bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.” Han vidste ikke, hvad han skulle sige. I det samme kom der en sky ned over dem, og de blev bange, da de pludselig befandt sig midt inde i den. Så lød der en stemme inde fra skyen: „Det er min elskede Søn. Lyt til ham!” Da stemmen lød, var der ingen andre at se end Jesus. Den oplevelse holdt disciplene foreløbig for sig selv. Det var først lang tid senere, de fortalte andre om, hvad de havde set.
Læs Lukasevangeliet 9
Lyt til Lukasevangeliet 9
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Lukasevangeliet 9:28-36
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer