Johannes sagde nu til Jesus: „Mester, vi så en mand drive dæmoner ud i dit navn, og vi sagde til ham, at det skulle han holde op med. Han er jo ikke en af dine disciple.”
Men Jesus svarede: „Lad være med at hindre ham. Den, som ikke er imod jer, er for jer.”
Da tiden nu nærmede sig, hvor Jesus skulle vende tilbage til Himlen, satte han kursen mod Jerusalem. En dag sendte han nogle disciple i forvejen for at sørge for husly i en samaritansk landsby. Men de blev afvist, fordi de var på vej til Jerusalem. Da Jakob og Johannes hørte det, sagde de til Jesus: „Herre, vil du have, at vi skal kalde ild ned fra himlen og brænde dem op, ligesom Elias gjorde?” Men Jesus vendte sig om og irettesatte dem, og de gik videre til den næste landsby i stedet for.
Mens de gik, var der en mand, som sagde til Jesus: „Jeg vil gerne være din discipel og følge med dig – uanset hvor du går hen!” Jesus svarede: „Ræve har huler, og fugle har reder, men jeg, Menneskesønnen, har ingen steder, hvor jeg kan hvile ud og være i fred.”
Til en anden sagde Jesus: „Kom med mig!” Men han svarede: „Herre, jeg må først tage mig af min fars begravelse.” „Lad de døde begrave deres døde,” svarede Jesus. „Gå du ud og forkynd budskabet om Guds rige!”
En tredje sagde: „Jeg ville egentlig gerne være discipel af dig, Herre, men lad mig først tage afsked med min familie.” Jesus sagde til ham: „Når du begynder at pløje, skal du se fremad og ikke tilbage. De, der hele tiden ser sig tilbage, kan ikke arbejde i Guds rige.”