Mattæusevangeliet 10:34-39

Mattæusevangeliet 10:34-39 BPH

I skal ikke tro, at fordi jeg er kommet til denne jord, vil der være fred og ingen fare. Nej, der vil blive splid, helt ind i familiens inderkreds: En søn vil vende sig imod sin far, en datter gøre oprør imod sin mor, en svigerdatter imod sin svigermor. Man får sin egen familie til fjender. Den, der elsker sin far eller mor mere end mig, er ikke værdig til at være min discipel. Og den, der elsker sin søn eller datter mere end mig, er ikke værdig til at følge mig. Den, der ikke er villig til at give afkald på sit eget liv for at følge mig, er mig ikke værd. De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv.