Salmernes Bog 113

113
Den mægtige Guds godhed
1Halleluja!
Pris Herren, alle hans tjenere,
lovpris den mægtige Gud!
2Hans er æren,
både nu og i al evighed.
3Alle mennesker på jorden#113,3 Ordret „fra solopgang til solnedgang”. Det betyder fra øst til vest, men det er en såkaldt merisme, hvor meningen er, at det skal gælde alle mennesker overalt på jorden.
bør lovprise Herren, den Mægtige.
4Herren er ophøjet over alle jordens folk,
hans herlighed fylder universet.
5Ingen når på højde med Herren, vor Gud,
han sidder på sin trone i Himlen.
6Han må bøje sig frem
for at kigge ned på himmelrummet og jorden.
7Han løfter de hjælpeløse op fra støvet,
de fattige op fra rendestenen.
8Han ærer dem som kongebørn,
bænker dem på hæderspladsen.
9Han giver den barnløse kvinde børn,#113,9 Sikkert en henvisning til Hanna, da vers 7 og 8 er et citat fra Hannas lovsang i 1.Sam. 2,8.
gør hende til en lykkelig mor.
Halleluja!

Valgt i Øjeblikket:

Salmernes Bog 113: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind