Markusevangeliet 16
16
Kvinderne gaa ud til Graven; en Engel forkynder dem, at Jesus er opstanden, 1-8. Jesu Aabenbarelse for Maria Magdalene, 9-11, og for de to paa Vejen, 12-13. Han aabenbares for de elleve, byder dem at prædike og lover sin Bistand, 14-18. Han optages til Himmelen, men er med Apostlene i Evangeliets Tjeneste, 19-20.
1Og da Sabbaten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og salve ham. 2Og meget aarle paa den første Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var staaet op. 3Og de sagde til hverandre: „Hvem skal vælte os Stenen fra Indgangen til Graven?“ 4Og da de saa op, bleve de var, at Stenen var væltet fra; (thi den var meget stor). 5Og da de kom ind i Graven, saa de en Yngling sidde ved den højre Side, iført et hvidt Klædebon, og de forfærdedes. 6Men han siger til dem: „Forfærdes ikke! I lede efter Jesus af Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham. 7Men gaar bort, siger til hans Disciple og til Peter, at han gaar forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han har sagt eder.“ 8Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Skælven og Forfærdelse betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.
9[Men#16,9 Kapitlets Slutning, V. 9-20, mangler bl.a. i de to ældste Haandskrifter. da han var opstanden aarle den første Dag i Ugen, aabenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde Aander. 10Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham, og som sørgede og græd. 11Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke.
12Men derefter aabenbaredes han for to af dem paa Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud paa Landet. 13Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de.
14Siden aabenbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Haardhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden. 15Og han sagde til dem: „Gaar ud i al Verden og prædiker Evangeliet for al Skabningen! 16Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt. 17Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde Aander; de skulle tale med nye Tunger; 18de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; paa syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes.“
19Saa blev Herren, efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds højre Haand. 20Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.]
Valgt i Øjeblikket:
Markusevangeliet 16: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind
Markusevangeliet 16
16
Kvinderne gaa ud til Graven; en Engel forkynder dem, at Jesus er opstanden, 1-8. Jesu Aabenbarelse for Maria Magdalene, 9-11, og for de to paa Vejen, 12-13. Han aabenbares for de elleve, byder dem at prædike og lover sin Bistand, 14-18. Han optages til Himmelen, men er med Apostlene i Evangeliets Tjeneste, 19-20.
1Og da Sabbaten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og salve ham. 2Og meget aarle paa den første Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var staaet op. 3Og de sagde til hverandre: „Hvem skal vælte os Stenen fra Indgangen til Graven?“ 4Og da de saa op, bleve de var, at Stenen var væltet fra; (thi den var meget stor). 5Og da de kom ind i Graven, saa de en Yngling sidde ved den højre Side, iført et hvidt Klædebon, og de forfærdedes. 6Men han siger til dem: „Forfærdes ikke! I lede efter Jesus af Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham. 7Men gaar bort, siger til hans Disciple og til Peter, at han gaar forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han har sagt eder.“ 8Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Skælven og Forfærdelse betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.
9[Men#16,9 Kapitlets Slutning, V. 9-20, mangler bl.a. i de to ældste Haandskrifter. da han var opstanden aarle den første Dag i Ugen, aabenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde Aander. 10Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham, og som sørgede og græd. 11Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke.
12Men derefter aabenbaredes han for to af dem paa Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud paa Landet. 13Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de.
14Siden aabenbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Haardhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden. 15Og han sagde til dem: „Gaar ud i al Verden og prædiker Evangeliet for al Skabningen! 16Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt. 17Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde Aander; de skulle tale med nye Tunger; 18de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; paa syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes.“
19Saa blev Herren, efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds højre Haand. 20Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.]
Valgt i Øjeblikket:
:
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind