Salmernes Bog 64

64
David klager over sine Fjenders List og ugudelige Anslag og Gerninger, 2-7; forkynder Guds Hævn over dem, og hvorledes Gud skal sætte dem til Eksempel for andre, hvorover de oprigtige skulle glæde sig, 8-11.
1Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt. 3Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret, 4som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord, 5for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke. 6De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem? 7De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.
8Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar. 9Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort. 10Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. 11Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.

Valgt i Øjeblikket:

Salmernes Bog 64: DA1871

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind