2. Korinterbrev 6:14-18
2. Korinterbrev 6:14-18 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke? Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro? Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: „Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.“ „Derfor gaar ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,“ „og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige.“
2. Korinterbrev 6:14-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team? Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren? Er der plads til afguder i Guds tempel? I er jo Guds tempel, den levende Guds bolig, som han selv har udtrykt det: „Jeg vil bo hos dem og vandre rundt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.” Derfor sagde han også: „Gå væk fra dem. Skil jer ud fra dem. Rør ikke noget urent, og jeg vil tage imod jer.” Og den øverste Gud siger: „Jeg vil være som en Far for jer. I skal være mine sønner og døtre.”