Daniels Bog 7:1-28 - Sammenlign alle versioner

Del

I kong Belshazzar af Babyloniens første regeringsår fik Daniel selv en profetisk drøm. Han skrev hovedindholdet af drømmen ned: I mit natlige drømmesyn så jeg vindene fra de fire verdenshjørner piske det store hav i oprør, og pludselig steg fire enorme dyr op af havet. De var alle forskellige. Det første dyr lignede en løve, men havde ørnevinger. Mens jeg betragtede dyret, blev dets vinger revet af. Kort efter rejste dyret sig på bagbenene og stod oprejst, og det blev givet et menneskehjerte. Det andet dyr lignede en bjørn, hvis ene side var højere end den anden. Dyret holdt tre ribben mellem tænderne, og jeg hørte en stemme sige til dyret: „Rejs dig op og spis dig mæt!” Det tredje dyr lignede en leopard, men med fire vinger på ryggen. Dyret havde fire hoveder og fik stor magt. Det fjerde dyr, jeg så i mit drømmesyn, var utrolig stærkt og ubeskriveligt skrækindjagende. Det havde store jerntænder, hvormed det flænsede og knuste sine ofre for derefter at trampe dem ned med sine fødder. Det var anderledes end de andre dyr, og det havde ti horn. Mens jeg betragtede hornene, så jeg, at et nyt lille horn voksede frem imellem dem, og at tre af de ti horn faldt af for at skaffe plads til det. Det nye horn havde menneskeøjne og en mund, der talte store ord. Derefter så jeg, at troner blev stillet op, og at Den Gamle af Dage indtog sin plads. Hans tøj var hvidt som sne – hans hår som den hvideste uld. Tronen, som han sad på, skinnede som et flammehav, og dens hjul var som ild. Ud fra tronen strømmede der en flod af ild. Tusindvis af engle stod parat til at handle på hans mindste vink, og millioner af engle var samlet omkring ham. Så begyndte retssagen, og bøger blev åbnet. Jeg hørte, hvordan hornet på det fjerde dyr fortsatte med sit stolte praleri, og jeg så, hvordan dyret blev dræbt, kastet i ilden og brændt. (De tre andre dyr havde mistet deres magt, men deres indflydelse fortsatte nogen tid efter.) Dernæst så jeg i mit natlige syn en, der lignede et menneske, komme på himlens skyer. Han nærmede sig Den Gamle af Dage og blev ført hen til tronen. Han fik overdraget al ære, magt og herlighed, så mennesker fra alle folkeslag, stammer og sprog måtte tjene ham. Hans magt er evig, og hans herredømme vil aldrig få ende. Jeg, Daniel, blev grebet af forfærdelse over alt det, jeg så. Derfor gik jeg hen til en af de engle, der stod ved tronen, og bad ham forklare mig, hvad det alt sammen skulle betyde. Han svarede: „De fire enorme dyr repræsenterer fire konger, der vil få stor magt på jorden. Men til sidst vil Gud give sit udvalgte folk magten, og deres herredømme skal vare til evig tid.” Derefter bad jeg ham forklare betydningen af det fjerde dyr, der var anderledes end de andre, det, der havde jerntænder og bronzekløer, og som flænsede og knuste sine ofre og trampede dem ned med sine fødder. Jeg spurgte ham også angående de ti horn på dyrets hoved og det nye horn, der voksede frem og overtog de tre horns plads, det, der havde menneskeøjne og en mund, der talte store ord, og som var stærkere end de andre. Jeg så nemlig, at det horn forfulgte og førte krig mod Guds udvalgte folk, indtil det øjeblik da Den Gamle af Dage kom og fældede dom over det. Derefter fik det udvalgte folk overdraget magten. „Det fjerde dyr er den fjerde stormagt, der skal herske på jorden,” forklarede han. „Det vil være anderledes end alle de andre. Det vil indtage hele jorden, knuse al modstand og nedtrampe alt. De ti horn betyder, at ti konger vil fremstå af det rige. Derefter vil der så komme endnu en konge, anderledes end de ti, og han vil rydde tre af dem af vejen. Han vil sætte sig op imod den mægtige Gud, undertrykke hans udvalgte folk og forsøge at ændre deres love og højtider, og de vil være prisgivet hans magt én tid, to tider og en halv tid. Men så vil retten blive sat, og han vil blive dømt. Magten vil blive taget fra ham, og han vil blive tilintetgjort. Da skal magten over alle verdens riger gives til Guds udvalgte folk. De skal regere for evigt, og alle konger skal tjene og adlyde dem.” Her sluttede min drøm. Da jeg vågnede, var jeg forfærdet og bleg af skræk, og jeg talte ikke til nogen om min drøm.

I Belsazar, Kongen af Babels, første Aar saa Daniel en Drøm og sit Hoveds Syner paa sit Leje; da skrev han Drømmen op, Hovedindholdet fremsatte han. Daniel fortalte og sagde: Jeg saa i mit Syn om Natten, og se, de fire Vejr under Himmelen brøde frem paa det store Hav. Og der opsteg fire store Dyr af Havet, det ene anderledes end det andet. Det første var som en Løve, og det havde Vinger som en Ørn; jeg saa til, indtil dets Vinger bleve afrevne, og det blev rettet i Vejret fra Jorden og rejst op paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskehjerte. Og se, et andet Dyr, næstefter, ligt en Bjørn, og det rejste sig til den ene Side, og det havde tre Ribben i sin Mund, imellem sine Tænder; og man sagde saaledes til det: Staa op, æd meget Kød! Derefter saa jeg, og se, et andet Dyr, ligt en Parder, og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg; og dette Dyr havde fire Hoveder, og der blev givet det Magt. Derefter saa jeg i Nattesynerne, og se, et fjerde Dyr, frygteligt og forfærdeligt og meget stærkt, og det havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder; og det var anderledes end alle de Dyr, som havde været før det, og det havde ti Horn. Jeg agtede nøje paa Hornene, og se, et andet lidet Horn skød op imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og se, der var Øjne som Menneskeøjne paa dette Horn, og en Mund, som talte store Ting. Jeg blev ved at se, indtil Stole bleve satte frem, og den Gamle af Dage satte sig; hans Klæder vare hvide som Sne og Haaret paa hans Hoved som ren Uld, hans Stol var Ildsluer, Hjulene derpaa brændende Ild. En Strøm af Ild brød frem og gik ud fra ham; tusinde Gange tusinde tjente ham, og ti Tusinde Gange ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat og Bøgerne opladte. Da saa jeg til, fordi man havde hørt de store Ord, som Hornet havde talt; jeg saa til, indtil Dyret blev ihjelslaget og dets Legeme lagt øde og givet hen til at brændes i Ilden. Og hvad de øvrige Dyr angaar, var deres Magt forbi, og dem havde det været givet, hvor længe de skulde leve til Tid og Stund. Jeg vedblev at se i Synerne om Natten, og se, med Himmelens Skyer kom der en som en Menneskens Søn, og han kom lige hen til den Gamle af Dage, og blev ført frem for ham. Og ham blev givet Magt og Ære og Rige, og alle Folk, Stammer og Tungemaal skulde tjene ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaar, og hans Rige et uforkrænkeligt. For mig, Daniel, blev min Aand i det legemlige Hylster bedrøvet, og mit Hoveds Syner forfærdede mig. Jeg gik frem til een af dem, som stode der, for at søge Vished af ham om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa Tingene. Disse store Dyr, af hvilke der er fire, betyde, at fire Konger skulle opstaa af Jorden. Men den Højestes hellige skulle modtage Riget og besidde Riget evindelig, ja, indtil Evighedernes Evighed. Da vilde jeg gerne have Vished angaaende det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, havde Jerntænder og Kobberkløer, aad, knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder, og angaaende de ti Horn, som vare paa dets Hoved, samt det andet, som skød op, og for hvilke tre faldt; og dette var det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ting, og hvis Udseende var større end de andres ved Siden af det. Jeg havde set, at samme Horn førte Krig imod de hellige og fik Overhaand over dem, indtil den Gamle af Dage kom, og Retten blev tilkendt den Højestes hellige, og Tiden kom, da de hellige toge Riget i Besiddelse. Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr betyder, at der skal være et fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne; og det skal opæde al Jorden og søndertræde den og knuse den. Men de ti Horn betyde, at der af samme Rige skal opstaa ti Konger; og en anden skal opstaa efter dem, og han skal være anderledes end de foregaaende og nedtrykke tre Konger. Og han skal tale Ord imod den Højeste og undertrykke den Højestes hellige og tænke paa at forandre Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil een Tid og Tider og en halv Tid. Derefter skal Retten sættes, og man skal fratage ham hans Magt for at ødelægge og tilintetgøre den indtil Enden. Men Riget og Herredømmet og Rigernes Magt under al Himmelen skal gives til et Folk af den Højestes hellige; hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle tjene og lyde ham. Hermed var Ordet til Ende. Mig, Daniel, forvirrede mine Tanker meget, og jeg skiftede Farve; men jeg bevarede Ordet i mit Hjerte.