Hebræerbrevet 10:1-10
Hebræerbrevet 10:1-10 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed. Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede? Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder. Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder. Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig; Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i. Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.“ Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i“ (og disse frembæres dog efter Loven), saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.“ Han ophæver det første for at fastsætte det andet. Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
Hebræerbrevet 10:1-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Lovbogens regler om forsoningsofre er kun et ufuldstændigt billede på det langt bedre forsoningsoffer, der senere skulle foretages. De præster, der år for år bringer de samme ofre, opnår derfor aldrig fuld tilgivelse. Hvis de var blevet renset for deres synd én gang for alle, så ville de ikke længere være sig deres synd bevidst, og så ville de ikke fortsætte med at bringe ofre år efter år. Men nu er de årlige ofre en stadig påmindelse om synd og skyld. Blod fra tyre og bukke kan nemlig umuligt udslette menneskers synder. Derfor sagde Kristus ved sin indtræden i denne verden: „Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker, men du har givet mig et legeme. Brændofre og forsoningsofre har du ikke behag i. Da sagde jeg: Se, jeg er parat! Der står skrevet om mig i bogrullen, og jeg er kommet for at gøre din vilje, Gud.” Han sagde altså først: „Det er ikke slagtofre, afgrødeofre, brændofre og forsoningsofre du ønsker, og du har ikke behag i dem.” Alle de ofre bliver ellers bragt efter lovbogens påbud og forskrifter. Derefter sagde han: „Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.” Han ophæver således den første ordning for at etablere en ny. Det er altså efter Guds vilje, at vi nu er blevet forsonet med ham og renset for skyld, ved at Jesus Kristus ofrede sit eget legeme én gang for alle.