Lukasevangeliet 14:1-6
Lukasevangeliet 14:1-6 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham. Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham. Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?“ Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare. Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?“ Og de kunde ikke give Svar derpaa.
Lukasevangeliet 14:1-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
På en sabbat var Jesus indbudt til at spise hos en af de ledende farisæere, og alle hans modstandere holdt skarpt øje med ham. En mand, som led af vand i kroppen, kom hen til Jesus for at blive helbredt. Jesus vendte sig derfor til farisæerne og de skriftlærde og spurgte: „Har man lov til at helbrede på sabbatten eller ej?” Ingen turde svare. Så lagde Jesus hånden på den syge mand, helbredte ham og lod ham gå. Derefter sagde han: „Hvis et af jeres børn eller en ko faldt i en brønd på en sabbat, ville I så ikke med det samme trække det op?” Stadig intet svar.