Mikas Bog 2:1-13
Mikas Bog 2:1-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Ve jer, der misbruger jeres magt og undertrykker de svage. Om natten udtænker I onde planer og fører dem ud i livet, så snart det bliver lyst. I begærer jeres nabos hus og marker og overtager dem uden at have skrupler. I tilraner jer andre folks ejendom, som er gået i arv fra deres forfædre. Derfor siger jeg, Herren: „Også jeg har udtænkt en plan som straf for al jeres ondskab. Jeg vil lægge et tungt åg på jeres skuldre, og så er det jer, der kommer ned med nakken.” Når det sker, vil jeres fjender håne jer ved at synge en klagesang for jer: „Åh, vi er helt knust, for Guds folk har mistet sit land. Herren har selv taget det fra os og delt det ud til ugudelige folkeslag.” I, der har undertrykt andre, får ikke arvelod blandt Guds folk. „Hold op med dine dommedagsprædikener,” siger folk. „Det kunne Gud da aldrig få sig selv til at gøre!” Har Herren ikke været tålmodig med jer, Israels folk? Er det hans skyld, at han bliver nødt til at straffe jer? For de, der gør det gode, er det godt at høre profetens ord. Herren siger: „I, som er mit folk, er nu blevet mine fjender. I kræver den fattiges kappe som betaling for et lån og river tøjet af folk, der går fredeligt på gaden. I smider enker ud af deres hjem og fratager faderløse børn deres værdighed. I har gjort landet urent med jeres synd, derfor kommer ulykken over jer. I bliver sendt bort fra det land, jeg gav jer, et land, hvor der skulle være ro og fred. For I vil kun høre på løgneprofeter, der lover jer fest og glade dage. Engang vil jeg kalde Israels folk sammen, for jeg vil samle den tiloversblevne rest. Jeg vil lede dem som en mægtig fåreflok på vej til en frodig græsmark. Der bliver et mylder af glade mennesker. Jeg nedbryder fangenskabets port og fører mit folk hjem til deres eget land. Kongen selv går foran dem, Herren vil lede dem hjem.”
Mikas Bog 2:1-13 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Ve dem, som optænke Uret og forberede ondt paa deres Leje; naar det bliver lyst om Morgenen, udføre de det; thi det staar i deres Hænders Magt. Og de have Begærlighed efter Agre og rane dem, efter Huse og tage dem; og de øve Vold imod Manden og hans Hus, imod ham og hans Arv. Derfor, saa siger Herren: Se, jeg tænker ondt over denne Slægt, fra hvilket I ikke skulle kunne unddrage eders Hals, og ikke skulle I gaa stoltelig, thi det bliver en ond Tid. Paa denne Dag skal man istemme en Sang over eder, og man klager et Klagemaal; det er forbi, siger man, rent ødelagte ere vi, mit Folks Lod bortskifter han; hvorledes unddrager han mig den! til den frafaldne uddeler han vore Agre. Derfor skal du ingen have, som skal kaste Maalesnoren ud til Lod i Herrens Menighed. „I maa ikke profetere‟, saa profetere de ; profetere de ikke for disse, vilde Skændsel ikke vige. Og du, som er kaldet Jakobs Hus! mon Herren er hurtig til Vrede? eller mon dette er hans Gerninger? Mon ikke mine Ord gøre vel imod den, som vandrer oprigtigt? Men alt fra i Gaar rejser mit Folk sig som en Fjende; Kappen, der er over Kjortelen, trække I af dem, som gaa forbi i Tryghed, og som ere afvante fra Strid. Mit Folks Kvinder uddrive I af Huset, som var deres Lyst; fra hendes spæde Børn tage I min Prydelse for bestandigt. Gører eder rede, og drager bort, thi dette er ikke Hvilestedet formedelst Urenhed, som bringer Fordærvelse, og det er en gruelig Fordærvelse. Hvis en Mand, der vandrede med Vind og Løgn, falskelig sagde: Jeg vil profetere for dig om at faa Vin og stærk Drik, saa vilde han være en Profet for dette Folk. Samle, ja, samle vil jeg dig, Jakob! saa mange du er, sanke, ja, sanke, det overblevne af Israel sammen, bringe dem til Hobe ligesom Bozras Faar; som en Hjord paa sin Græsgang skulle de buldre af Mennesker. Der skal opstaa een, som bryder igennem i Spidsen for dem, de skulle bryde igennem og drage ind ad Porten og gaa ud ad den; og deres Konge skal drage frem i Spidsen for dem, og Herren er fremmest foran dem.