Salmernes Bog 18:30-36 - Compare All Versions
Salmernes Bog 18:30-36 DA1871 (Danske Bibel 1871/1907)
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur. Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham. Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud? Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen, han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje. Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen. Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Salmernes Bog 18:30-36 BPH (Bibelen på Hverdagsdansk)
Ved din hjælp kan jeg springe over mure og forcere enhver forhindring. Guds veje er fuldkomne, hans løfter er sande. Han er et skjold for dem, der søger ly hos ham. Hvor findes der en gud som Herren? Hvor findes en klippe som ham? Han giver mig styrke, han jævner vejen foran mig. Han gør mine skridt sikre som hjortens, han giver mig fodfæste på bjergene. Han træner mine arme til kamp, så jeg kan spænde kobberbuen. Herre, du giver mig din frelse som et skjold, du støtter mig med din højre hånd, din hjælp giver mig styrke.