Ruths BogUddrag

Ruths Bog

DAG 1 AF 7

Moab tur/retur

Der er ikke mere mad. Sådan begynder Ruths Bog.

Derfor går Elimelek fra Betlehem med sin familie til Moab for om muligt at overleve der. Men på tragisk vis sker det modsatte. Elimelek dør, og efter nogle år dør også hans sønner.

Tilbage sidder No’omi med sine to svigerdøtre og har mistet alt. Der er ikke længere nogen til at sørge for hende, og der er ingen til at føre slægten videre.

Som danskere forstår vi måske ikke til fulde ulykken. Men familien Elimelek er som slettet fra alle sociale medier. De er som sunket i jorden. De er skrevet ud af historien. I en kultur, hvor intet er vigtigere end familien, er No’omis situation intet mindre end en katastrofe. De rejste til Moab for at leve, og nu er slægten død.

Midt i sorgen er der dog noget, der minder om et håb. No’omi har hørt, at Gud har sørget for, at der igen er mad i Israel. Med et håb om at Gud også vil sørge for hende, rejser No’omi hjem.

Til overvejelse: Hvem/hvad håber du på, når livet ser sort ud?

Dag 2

Om denne plan

Ruths Bog

Ruths Bog er en fantastisk fortælling om den moabittiske kvinde Ruth. En ypperlig skildring af trofast kærlighed og gudsfrygt. Vi møder også 'løseren' Boaz, og med hans møde med Ruth og senere ægteskab, peger bogen frem mod Jesus flere hundrede år før han træder sine første skridt på jorden. Dermed er det dybest set Guds trofaste kærlighed som bogen vil afsløre for os. Skrevet af: Louise Høgild

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/