E100Uddrag

E100

DAG 1 AF 20

Intro

”E100” er 50 tekster fra Det Gamle Testamente og 50 fra Det Nye Testamente. Disse 100 essentielle bibeltekster (deraf E'et i E100), er en hjælp til at opdage Bibelens røde tråd.

Bibelteksterne er inddelt i grupper på fem, og til hver gruppe er der i dette hæfte en række spørgsmål, som hjælper dig til at komme i dybden med teksterne sammen med andre, der også læser E100.

E100 kommer rundt om alle de bibelske stilarter: historiske og profetiske bøger, poetiske bøger, så vel som evangelier og breve. De fleste tekster består af et til to kapitler, der kan læses på 5-15 minutter.

E100 kan bruges på egen hånd. Men det kan være en fordel at læse sammen med andre, så I gensidigt kan opmuntre og udfordre hinanden undervejs, selv om I læser hver for sig.

PS: Bibellæser-Ringen har tidligere udgivet E100 både digitalt og som hæfte. Hæftet er udsolgt.

___________

I begyndelsen

1 Skabelsen 1 Mos 1,1-2,25

2 Syndefaldet 1 Mos 3,1-24

3 Syndfloden 1 Mos 6,5-7,24

4 Guds pagt med Noa 1 Mos 8,1-9,17

5 Babelstårnet 1 Mos 11,1-9

Allerede den første sætning præsenterer os for Bibelens hovedperson: Gud. Det første, han gør, er at skabe en vidunderlig og samtidig sammensat verden. Her placerer han menneskene, som han har skabt i sit billede. Desværre går der ikke lang tid, før de første mennesker, Adam og Eva, pådrager sig skyld og vender sig bort fra Gud. Og da opstår problemet: Hvordan kan skyldige og ufuldkomne mennesker blive forsonet med Gud, som er hellig og fuldkommen?

Udvælg de spørgsmål, som er relevante for jer.

a) Begyndelsen af 1 Mosebog sætter ikke spørgsmålstegn ved, om Gud findes. Hvilke beviser på Guds eksistens ser du omkring dig? Hvordan vil du argumentere for at overbevise andre, som tvivler på Guds eksistens?

b) Hvilke egenskaber ved Gud beskriver disse bibeltekster?

c) Hvilke opgaver gav Gud mennesket? Hvilken plads har mennesket i skaberværket?

d) Hvordan definerer du begrebet ”synd”? Hvad siger disse bibeltekster om, hvad synd er?

e) Hvad er det, der gør synden så tillokkende og attraktiv?

f) Del erfaringer om, hvad der har hjulpet jer til at undgå synd og modstå fristelse.

g) Adam og Eva gemte sig for Gud. Hvornår føler du dig skyldig? Hvad gør du med skyldfølelsen?

h) Hvorfor sendte Gud vandfloden? Var det retfærdigt, at Gud dømte menneskene så hårdt? Hvad siger det om, hvem Gud er?

i) Det var menneskers stolthed og hovmod, som fik dem til at bygge Babelstårnet. Hvornår kan stolthed blive til synd? Hvornår kan stolthed være positivt?

j) Gud havde en plan for at redde mennesket ud af problemerne, som Adam og Eva påførte os. Hvad afslører bibelteksterne om denne plan?

Dag 2

Om denne plan

E100

Hvad er Bibelens centrale budskab? Hvordan får man overblik? Er nogle passager vigtigere end andre? Disse spørgsmål kan du selv svare på, når du har læst de 100 skriftsteder, som denne plan fører dig igennem. ”E100” er 50 tekster fra Det Gamle Testamente og 50 fra Det Nye Testamente. Disse 100 essentielle bibeltekster (deraf E'et i E100), er en hjælp til at opdage Bibelens røde tråd.

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/