1. Samuelsbog 2:1-10

Da lovpriste Hanna Herren med følgende ord: Jeg fryder mig over dig, Herre. Du har gjort mig glad. Nu kan jeg le ad mine fjender og glæde mig over, at du har reddet mig. Ingen er så retfærdig, som du er. Du hjælper og beskytter os. Din lige findes ikke. Intet menneske må være hovmodigt eller bruge pralende ord, for Herren er den alvidende Gud, han dømmer vores handlinger. Den overlegne lider nederlag, men den segnefærdige finder styrke. Den rige må arbejde for føden, mens den sultende spiser sig mæt. Den barnløse kvinde føder syv børn, mens den børnerige sidder og sygner hen. Herren bringer død, og Herren giver liv. Nogle lægges i graven, andre oprejses fra den. Herren gør nogle fattige og andre rige, han ydmyger nogle og ophøjer andre. Han løfter de hjælpeløse op fra støvet, de fattige op fra rendestenen. Han ærer dem som kongebørn, bænker dem på hæderspladsen. Jordens grundvold har Herren skabt, på den byggede han hele verden. Herren beskytter sine trofaste tjenere, men de onde omkommer i mørket. Ingen kan klare sig i egen kraft. De, som kæmper mod Herren, kvæstes. Han tordner imod dem fra Himlen. Herren dømmer alle på jorden. Han giver sin konge styrke og stor magt til sin salvede.