Apostlenes Gerninger 24
24
Jøderne anklage Paulus for Feliks, 1-9. Paulus forsvarer sig, 10-21. Feliks udsætter Sagen, 22-23, taler atter med Paulus og efterlader ham fangen til sin Efterfølger, 24-27.
1Men fem Dage derefter drog Ypperstepræsten Ananias ned med nogle Ældste og en Taler, Tertullus, og disse førte Klage for Landshøvdingen imod Paulus. 2Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde: 3„At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mægtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed. 4Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din Mildhed vil høre os kortelig. 5Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Oprørsstifter iblandt alle Jøderne hele Verden over, samt er Fører for Nazaræernes Parti, 6ja, han har endog forsøgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da ogsaa [og vilde have dømt ham efter vor Lov. 7Men Krigsøversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder 8og bød hans Anklagere komme til dig].#24,8 De indklamrede Ord i v. 6-8 mangle i de vigtigste Haandskrifter. Af ham kan du selv, naar du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.“ 9Men ogsaa Jøderne stemmede i med og paastode, at dette forholdt sig saaledes.
10Og Paulus svarede, da Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: „Efterdi jeg ved, at du i mange Aar har været Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag, 11da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem. 12Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Færd med at vække Folkeopløb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden. 13Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for. 14Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor fædrene Gud saaledes, at jeg tror paa alt det, som staar i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne, 15og har det Haab til Gud, som ogsaa disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse baade af retfærdige og af uretfærdige. 16Derfor øver ogsaa jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene. 17Men efter flere Aars Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre, 18hvad de fandt mig i Færd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opløb og Larm; men det var nogle Jøder fra Asien, 19og de burde nu være til Stede hos dig og klage, om de have noget paa mig at sige. 20Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Raadet, 21uden det skulde være dette ene Ord, som jeg raabte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes i Dag af eder for dødes Opstandelse.“
22Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: „Naar Krigsøversten Lysias kommer herned, vil jeg paakende eders Sag.“ 23Og han befalede Høvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke maatte forbyde nogen af hans egne at gaa ham til Haande.
24Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og lod Paulus hente og hørte ham om Troen paa Kristus Jesus. 25Men da han talte med ham om Retfærdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfærdet og svarede: „Gaa for denne Gang; men naar jeg faar Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.“ 26Tillige haabede han ogsaa, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham ogsaa oftere hente og samtalede med ham. 27Men da to Aar vare forløbne, fik Feliks Porkius Festus til Efterfølger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jøderne, lod han Paulus blive tilbage i Lænker.
Currently Selected:
Apostlenes Gerninger 24: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
