Salmernes Bog 65
65
David lærer, at al Ære tilkommer Gud alene, hvem han paakalder om Syndernes Forladelse, 2-4; priser den salig, som nyder denne store Guds Naade, 5-9; forkynder Guds Naadegaver i det timelige og i det aandelige, 10-14.
1Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
2Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte. 3Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød. 4Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
5Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom. 6Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne. 7Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde; 8han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder. 9Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
10Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket. 11Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde. 12Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme. 13Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. 14Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
Currently Selected:
Salmernes Bog 65: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
