Hebræerbrevet 10:1-10

Lovbogens regler om forsoningsofre er kun et ufuldstændigt billede på det langt bedre forsoningsoffer, der senere skulle foretages. De præster, der år for år bringer de samme ofre, opnår derfor aldrig fuld tilgivelse. Hvis de var blevet renset for deres synd én gang for alle, så ville de ikke længere være sig deres synd bevidst, og så ville de ikke fortsætte med at bringe ofre år efter år. Men nu er de årlige ofre en stadig påmindelse om synd og skyld. Blod fra tyre og bukke kan nemlig umuligt udslette menneskers synder. Derfor sagde Kristus ved sin indtræden i denne verden: „Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker, men du har givet mig et legeme. Brændofre og forsoningsofre har du ikke behag i. Da sagde jeg: Se, jeg er parat! Der står skrevet om mig i bogrullen, og jeg er kommet for at gøre din vilje, Gud.” Han sagde altså først: „Det er ikke slagtofre, afgrødeofre, brændofre og forsoningsofre du ønsker, og du har ikke behag i dem.” Alle de ofre bliver ellers bragt efter lovbogens påbud og forskrifter. Derefter sagde han: „Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.” Han ophæver således den første ordning for at etablere en ny. Det er altså efter Guds vilje, at vi nu er blevet forsonet med ham og renset for skyld, ved at Jesus Kristus ofrede sit eget legeme én gang for alle.

Gratis læseplaner og andagter relateret til Hebræerbrevet 10:1-10