Johannes' Første Brev 1

1
Johannes skriver som Øjenvidne om Jesus som Livets Ord, for at Læserne skulle have Glæden i Samfundet med den sande Gud, 1-4. Det kunne de ikke, uden naar de vandre i Lyset og bekende deres Synder, fra hvilke de renses ved Kristi Blod, 5-10.
1Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have set med vore Øjne, det, vi skuede og vore Hænder følte paa, nemlig om Livets Ord; — 2og Livet blev aabenbaret, og vi have set og vidne og forkynde eder det evige Liv, som jo var hos Faderen og blev aabenbaret for os; — 3hvad vi have set og hørt, forkynde vi ogsaa eder, for at ogsaa I maa have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesus Kristus. 4Og dette skrive vi til eder, for at eders Glæde maa være fuldkommen.
5Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mørke i ham. 6Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og gøre ikke Sandheden. 7Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu, hans Søns, Blod renser os fra al Synd. 8Dersom vi sige, at vi ikke have Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os. 9Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed. 10Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind