Bibelen og naturvidenskabUddrag

Bibelen og naturvidenskab

DAG 5 AF 5

Guds majestæt

I slutningen af Jobs bog kommer mine fire yndlingskapitler i Det Gamle Testamente. I de foregående 37 kapitler er en hel del gået med, at Job har brokket sig, men her fra kap. 38 kommer Guds svar. Svaret begynder med ordene: »Hvem er det, der med uforstandige ord formørker det, jeg har bestemt? Spænd bæltet om lænden som en mand, og giv mig svar, når jeg spørger dig!

Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det!« og sådan fortsætter det med spørgsmål efter spørgsmål, som Job umuligt kan svare på.

Når jeg læser disse kapitler, der er skrevet længe før, den moderne naturvidenskab blev opfundet, bliver jeg slået af, hvor klart budskabet går igennem. Selvom naturvidenskaben unægtelig har fejret store triumfer siden Jobs dage, er der stadig uendelig meget, vi ikke ved. Dermed kan der ikke være tale om konkurrence mellem Bibel og naturvidenskab, men tilsammen kan vores studier af Biblen og naturen hver dag gøre os lidt klogere på, hvem Gud er, og på hvem vi selv er.

***

Har du spørgsmål til det, du har læst? Skriv til Morten Terp Randrup på mtrandrup@gmail.com

Var denne læseplan til hjælp for dig? Du kan også læse artikel Bibelens bog og naturens bog – om forholdet mellem tro og videnskab. Vil du have Bibelens perspektiver på flere sider af livet, så er du velkommen til at connecte med os i Bibellæser-Ringen.

Dag 4

Om denne plan

Bibelen og naturvidenskab

Er Bibelen og naturvidenskaben i konflikt med hinanden? Vi kigger på udvalgte vers fra hele Bibelen og sammenligner med moderne naturvidenskabelig tænkning. Af lektor Morten Terp Randrup, Cand. Scient. i matematik og fysik.

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/