Hvad er tro?Uddrag

Hvad er tro?

DAG 6 AF 7

Tro sidder i benene

Det er spøjs historie det her. Jesus, der helbreder en mand, som lander lige foran ham, fordi nogle venner smider manden ned foran Jesus gennem taget.

Jeg bliver nysgerrig på, at Jesus tilgiver den lamme mand hans synd, fordi han så vennernes tro. Hvad var det ved vennernes tro, Jesus værdsatte? Jeg har læst teksten igen og igen, og jeg kan ikke komme på andet, end at det var fordi, de kom til Jesus. Det var deres tro. At komme til Jesus.

Jeg har tit hørt nogle sige, at troen sidder i hjertet, men det statement vil jeg gerne udfordre i dag med dagens bibeltekst. Troen sidder ikke i hjertet. Troen sidder i benene. Det handler om at gå til Jesus. Det er tro. Gå til Jesus på gode dage og svære dage. Gå til Jesus, når du ikke kan føle ham i hjertet, eller når tårerne presser sig på. Gå til Jesus, når du er jublende glad. Gå til Jesus. Det er tro!

Til refleksion: Kan du komme i tanke om andre fra Bibelen, som ikke virkede som perfekte kristne, men som udviste tro ved at gå til Jesus?

Dag 5Dag 7

Om denne plan

Hvad er tro?

Tro er helt afgørende i kristendommen. Både Jesus og Paulus taler rigtig meget om tro. Men samtidig kan det nogle gange være svært helt at forstå, hvad tro egentlig er for noget. I denne læseplan undersøges troen fra forskellige vinkler: - Hvad er tro? - Hvad er tro ikke? - Hvorfor er tro overhovedet vigtig? Læs med og lær, hvad tro på Jesus egentlig er. Skrevet af: Peter Blem Bruun

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/