10 pointer fra HebræerbrevetUddrag

Vores ypperstepræst

Det, vi i dag forbinder med en præst (i folkekirke sammenhæng), er noget med en lang sort kjole, en hvid krave og kirkelige handlinger som dåb og konfirmation. Den præst som Hebræerbrevet her referer til er dog en noget anden præst. Helt fra Moses’ tid og frem til år 70 (altså 40 år efter Jesu død og opstandelse) var der såkaldte offerpræster i Israel. De frembar ofre i form af forskellige dyr og afgrøder. Ofrenes funktion var bl.a. at skabe hele den brudte relation mellem Gud og mennesker. Dyrene blev slagtet i menneskers sted; en pris måtte betales.

Én gang om året skulle ypperstepræsten, den øverste blandt præsterne, gå ind i det allerhelligste rum i templet. Her kom han kun én gang om året, og kun på én særlig dag, nemlig den store forsoningsdag. Ypperstepræsten frembar ofre år efter år, og han frembar også et offer for sin egen synd

Hebræerbrevet kalder Jesus for vores ypperstepræst. Da Jesus døde, flængedes forhænget i templet. Vejen til det allerhelligste, til Guds nærvær, var banet. Jesus frembar ikke noget dyr - han var selv det offer, der blev bragt. Og vi skal aldrig ofre noget mere for at få tilgivelse. Jesu offer er nok. Tager vi imod hans offer og den tilgivelse han rækker, kan vi have fællesskab med Gud.

Et personligt spørgsmål: Hvilken forskel gør det for dig, at Jesus er din ypperstepræst?