Stå fastUddrag

Stå fast

DAG 6 AF 11

Du er i Guds hånd, når verden ramler

Alt var ødelagt for Job. Ulykkerne var haglet ned over ham. Hans børn, ejendomme og økonomi var væk – dræbt eller ødelagt. Han sidder sygdomsplaget midt i sin ulykke og må leve med, at verden er ramlet sammen i en grad, som få andre har prøvet.

Når sygdom, død, skilsmisser, naturkatastrofer eller ulykker rammer rundt i verden er det naturligt for os at søge efter mening i det meningsløse. Beretningen om Job lærer os dog, at der ikke altid er et svar på, hvorfor ulykkerne rammer os. Gud fortæller Job, at Guds veje er langt over Jobs, og at vi som mennesker ikke har krav på at forstå det, som sker. Det kan være svært at acceptere.

Stå fast - Good News: Når din verden ramler må du vide, at Gud ikke har vendt dig ryggen. Han ønsker at gå med dig i det, som du oplever som meningsløst eller svært. Men han giver dig måske ikke noget svar på dine spørgsmål om, hvorfor netop det skulle ramme dig. Men du må stå fast på, at Gud har dig i sin hånd uanset, hvad der sker.

Brug tid på at bede for de mennesker, som du kender, der er ramt af lidelse, ulykke eller smerte – at de må opleve Guds nærhed ligesom Job gjorde.

Dag 5Dag 7

Om denne plan

Stå fast

I denne læseplan møder du mennesker fra Bibelen, der lærte, at Gud og hans ord står fast uanset, hvad verden ellers fortæller os. Modsat Gud og hans ord, så er vi mennesker syndere og mister derfor nogle gange tilliden til, at Gud står fast på sine løfter. Stå fast er for dig, som ønsker at få større tillid til Gud og hans ord. Skrevet af Peter Jensen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/