RomerbrevetUddrag

Romerbrevet

DAG 14 AF 41

Død eller levende

Der er meget stor forskel på at være død eller levende. Mildest talt. Da Lazarus blev opvakt fra de døde, så blev han ikke liggende inde i graven, og lod som om han stadig var død, nej, så gik han ud af graven og begyndte at leve det liv, han havde fået givet.

Hvis man er blevet opvakt fra de døde, så giver det ikke mening at blive liggende og blive ved med at lege død. På samme måde giver det heller ikke mening for en kristen, der er død for synden og gjort levende for Gud (v 11), at lade som om, at man stadig er død i synden.

En kristen kan ikke lade sig herske af synden, lige så lidt som man kan være død og levende på samme tid. Er man levende, så er man ikke død. Er man opvakt til nyt liv i Kristus, så er man ikke længere død i synden, og synden kan ikke længere være enehersker i ens liv.

Som kristen er man ikke længere underlagt loven. Det betyder, at det ikke længere er lovens trussel om straf eller løfte om belønning, der motiverer den kristne til at adlyde Gud. En kristen adlyder Gud udelukkende af kærlighed til Gud, fordi man er frelst af nåde alene, og ikke fordi loven siger, vi skal.

Refleksion: Hvad betyder det at lade sig herske af synden?

Dag 13Dag 15

Om denne plan

Romerbrevet

Romerbrevet giver en central og systematisk undervisning i, hvad kristen tro går ud på. Evangeliet, Guds retfærdighed, loven, Israel, det kristne liv og meget mere. Det kan med fordel læse langsomt og med kontinuerlig refleksion og bøn. Så venter der en fantastisk oplevelse - ja en guddommelig åbenbaring til håb og tro. Skrevet af Leif Andersen (1-5), Andreas Ipsen (6-8), Ole Andersen (9-11) og Kurt Kristensen (12-16)

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/