Jakobs BrevUddrag

Guds visdom

Efter at have brugt tid på tungens magt i vores relationer fortsætter Jakob sit brev med at tale om to former for visdom. Den, der vil bygge andre mennesker op med sine ord, må fundere sine ord i visdommen fra oven. Den visdom, vi alene får fra Gud. Kun med Guds visdom kan vi fremme fred og retfærdighed imellem os. Hele to gange på disse fem vers fremhæver Jakob misundelse og selvhævdelse som de urenheder, der forhindrer os i at modtage visdommen fra Gud og leve et ordentligt liv. For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. Misundelsens og selvhævdelsens visdom, hvor stærk den end kan være, kommer nemlig ikke fra Gud men fra verden og fra os selv.

Dermed trykker Jakob på det ømme punkt. Det letteste er at glide med verdens visdom, der lærer os, at det er godt at vinde. At blive nummer ét. Den bedste til det ene og det andet. At opnå personlig succes og anerkendelse. Vi kan forestille os, at der i menigheden, Jakob skriver til, eksisterer en kultur af sammenligning og konkurrence. Dette fungerer muligvis i verden, i forretningslivet og i politik. Men i Guds menighed skal det være anderledes. Her skal vi holde os til Guds visdom, som den er formidlet os gennem Guds profeter og apostle. Først når dét bliver vores sande visdom, bliver vi i stand til at så fred og leve et ordentligt liv.

Refleksion: På hvilke måder har du oplevet kampen mellem misundelse og fred?