Første PetersbrevUddrag

Første Petersbrev

DAG 11 AF 14

Færdig med synden!

Jesus har gjort sig færdig med synden gennem sine smerter på korset. Han overvandt synden og led for al verdens synd, og nu kan den ikke gøre ham noget. På samme måde skal den troende, der har mærket de konkrete, onde følger af vilde fester, druk og utugt gøre sig færdig med synden og følge Guds vilje. Det gør man f.eks. ved at vise kærlighed og tjene Gud og andre mennesker med de evner og gaver, Gud giver. Vers 6 er lidt dunkelt, men det handler næppe om, at alle kan få evangeliet at høre efter døden. Det vil stride mod andre og mere klare steder i Bibelen, der siger, at der ikke gives en ny chance. Når de kristne dør, kan det se ud til, at det går dem ligesom de ugudelige. Men de kristne dømmes kun i kødet. Dvs. at det er synden i den kristne, der bliver dømt. Det nye menneske, der drives af Guds Ånd, opstår til evigt liv med Gud.

Har du oplevet at dine kollegaer eller medstuderende, har lagt mærke til en anderledes opførsel hos dig?

Dag 10Dag 12

Om denne plan

Første Petersbrev

Peters første brev er til mennesker der tror på Jesus. Du vil blive opbygget i troen, og du vil lære om at det kristne håb er et realistisk og virkeligt håb. Men brevet advarer også om at Guds modstander Djævelen vil stjæle håbet fra os. Peter vil minde os om at lade troen og håbet gå forud for alt andet, så vi følger Guds vilje. Skrevet af Roar Steffensen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/