Første PetersbrevUddrag

Første Petersbrev

DAG 5 AF 14

Er du sulten?

Har du set, hvor desperat en sulten baby kan søge efter sin mors bryst? Lige så energiske skal vi søge efter Guds ord, fordi vi har smagt, at det er godt at tilhøre Gud. Vi skal søge Guds ord og lade det fylde os, frem for at lade egoisme, bagtalelse, misundelse osv. fylde os.

Det er også gennem ordet, at vi kommer til den levende sten. Det lyder underligt. En sten er vel noget af det mest døde, man kan forestille sig. Men Peter hentyder til jødernes tempel i Jerusalem, som blev kaldt ”Guds bolig”. Det var bygget af almindelige “døde” sten. Men nu findes der et nyt og bedre tempel, grundlagt på den levende hovedhjørnesten, Jesus. Når vi kommer til ham, afvises vi ikke, men får barmhjertighed. For Gud tager bolig i os og gør os til præster og konger i hans “nye tempel”, kirken. Og her skal vi selv være med til at fortælle ordet om hans magt og frelse til andre.

Gud har nu, ved Helligånden, taget bolig i os, der tror på Jesus. Han bygger sit tempel af os – og det byggeri er ikke færdigt endnu.

Hvordan hjælper du med at bygge Guds tempel?

Dag 4Dag 6

Om denne plan

Første Petersbrev

Peters første brev er til mennesker der tror på Jesus. Du vil blive opbygget i troen, og du vil lære om at det kristne håb er et realistisk og virkeligt håb. Men brevet advarer også om at Guds modstander Djævelen vil stjæle håbet fra os. Peter vil minde os om at lade troen og håbet gå forud for alt andet, så vi følger Guds vilje. Skrevet af Roar Steffensen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/