HebræerbrevetUddrag

Ingen gentagelse

Der er en dobbelt sandhed i denne tekst:
1. Livet har ingen genudsendelse. Vi lever, og vi dør kun én gang (v 27). Det er nu, vi forvalter vores liv, og nu vores evighed afgøres.
2. Jesu frelse har heller ingen genudsendelse. Det skete én gang på Golgata (v 26 og 28).
Der ligger en stor alvor og en stor befrielse i den sandhed. Dette liv er vigtigt, og det er vigtig, hvordan vi forvalter det. Og hvordan vi stiller os til Jesus Kristus. Det er alvoren.
Befrielsen er, at vi aldrig kan eller skal forbedre på det, han har gjort.
Denne pointe viser en af de store forskelle på religion og kristendom. Religioner handler ofte – i reglen – om ofre. Så længe ofrene findes, findes religionen. Kristendommen begynder først, da ofrene er afsluttet, og en genoptagelse af ofrene vil for altid ødelægge det kristne evangelium. Der vil nemlig ikke være nogen fuldbyrdet kendsgerning – noget ”fuldbragt” at hvile på.

Refleksion: Hvad skal konsekvenserne være for mig i dag af, at hverken livet eller frelsen genudsendes?

Info: Vers 23 er en gåde. Skal himlen renses ved Kristi offer? Er den ikke ren i sig selv? Det er faktisk ikke så nemt at svare på. Et gæt er, at det er os, der skal renses, for at vi kan komme ind i himlen uden at gøre den snavset. Men måske skal vi lade gåden stå!