Andet KorintherbrevUddrag

Andet Korintherbrev

DAG 20 AF 27

En tjeneste for evangeliet

I kapitel 8 brugte Paulus makedonerne som eksempel for korintherne. Nu forklarer han korintherne, hvordan de har været et eksempel til efterfølgelse for makedonerne. For at det hele så ikke skal blive en pinlighed for dem og Paulus, opfordrer han korintherne til at følge op. Desuden sender han folk i forvejen, som kan sørge for, at tingene bliver bragt i orden.

Paulus opfordrer korintherne til at give en rundhåndet gave og underbygger det med et ordsprog, der synes at indikere en noget for noget ordning. Sådan har nogle herlighedsteologer fortolket det og brugt det til at få folk til at give penge med håbet om at få endnu flere igen. Det er dog ikke den slags høst, Paulus beskriver her.

Paulus vil ikke manipulere korintherne til at give under pres. Paulus’ opfordring går på, at giveren i sit hjerte afspejler Gud, som er altings giver og i tillid og taknemmelighed til ham opdage en glæde ved at give. Den høst, som følger af det, er langt mere end en materiel velstand. Det handler om at lade giverens retfærdighed bære frugt, og hvad der må komme af materiel velsignelse skal gives i gavmildhed, for at Gud må takkes. Dermed er gavmildhed en vigtig tjeneste for evangeliet.

Alt dette strømmer fra Guds største gave, der i sidste ende er den eneste, der betyder noget: Kristus!

Refleksion: Paulus beskriver givertjeneste som en tjeneste for evangeliet. På hvilke andre måder tjener du evangeliet?

Dag 19Dag 21

Om denne plan

Andet Korintherbrev

I dette brev lærer du Paulus at kende som både ydmyg og streng. Paulus slår fast, at han er apostel efter Guds vilje og taler på Herrens vegne. Han irettesætter menigheden for deres eftergivenhed over for falske forkyndere, og alligevel er brevet gennemsyret af en grundtone af kærlighed og glæde. Skrevet af Henrik Nymann Eriksen (1-5) og Christian Schøler-Holmgaard (6-13).

More

    
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/