Elisa: Et eventyr om absurd troUddrag

I 2 Kongebog kapitel 5 læser vi om en udenlandsk militær kaptajn ved navn Na'aman, som lider af spedalskhed. Han hører gennem en slavepige at Elisa måske kan helbrede ham, så han rejser til Israel med et følge for at bringe gaver til kongen. Da Na'aman endelig møder Elisa, forventer han at Elisa vifter spedalskheden væk med sine hænder. I stedet beder Elisa ham om at gøre noget, der virker latterligt på Na'aman, nemlig at dyppe sig selv syv gange i Jordan-floden. Na'aman nægter først at gøre hvad Elisa beder om, men gør det til sidst på opfordring fra sit eget følge. Da han gør hvad Elisa bad ham om bliver Na'aman endeligt helet. Na'amans reaktion er en meget almindelig.
På et tidspunkt i dit liv har du sikkert følt at Gud ledte dig til at gøre noget, der forekom lidt skørt eller latterligt i øjeblikket. Måske havde du bedt Gud om at gøre noget i dit liv ligesom Na'aman, men hans første svar var ikke, hvad du forventede, og du var ikke villig til at ydmyge dig selv nok til at underkaste sig Guds måde. Når vi beder Gud om at gøre noget i vores liv, vi må aldrig gøre det med en holdning eller en forventning om præcis hvordan og hvornår han skal gøre det. Vi er ikke større end Gud, og vi må sætte vores fulde tillid og tro ind på ham, og at han vil gøre det på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Vi er ikke dem som bestemmer. Gud er den, der har ansvaret, og som Esajas 55:8 fortæller os, så er Guds veje ikke vore veje. Hvilke skridt kan du tage for fuldt at ydmyge dig for Gud, og indse at hans veje ikke er dine veje?