Efeserbrevet

Hebræerbrevet

Jakobs Brev

Hvordan var Jesus?

Håb

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Andet Korintherbrev

Første Petersbrev

Romerbrevet

Andet Petersbrev

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch36" data-usfm="GEN.36">
 <div class="label">36</div><div class="s1">Esaus sl&#230;gt</div><div class="m"> 1Det f&#248;lgende er Esaus historie, han som ogs&#229; blev kaldt Edom:</div><div class="p"> 2Esau giftede sig med to kana&#700;an&#230;iske piger: Ada, en datter af hittitten Elon, og Oholibama, en datter af Ana og barnebarn af hivvitten Zibon. 3Han giftede sig ogs&#229; med sin kusine Basemat, en datter af Ishmael og s&#248;ster til Nebajot. 4Esau og Ada fik en s&#248;n, der blev kaldt Elifaz. Esau og Basemat fik en s&#248;n, der blev kaldt Reuel. 5Esau og Oholibama fik tre s&#248;nner, der fik navnene Jeush, Jalam og Kora. Alle disse s&#248;nner blev f&#248;dt i Kana&#700;ans land.</div><div class="p"> 6Senere tog Esau sine koner, sine s&#248;nner, sine d&#248;tre, hele sin husstand og bes&#230;tning og alt, hvad han havde samlet sig i Kana&#700;ans land, og flyttede til et andet land af frygt for sin bror Jakob. 7Deres husdyrhold var jo ogs&#229; blevet alt for mange til, at de som fremmede kunne bo samme sted som de fastboende. Der var slet ikke gr&#230;s nok. 8Esau slog sig derfor ned i Seirs bjergland.</div><div class="p"> 9Her f&#248;lger en liste over Esaus efterkommere, edomitterne, som bor i Seirs bjergland:</div><div class="p"> 10-13Ada f&#248;dte som sagt Esau en s&#248;n, der fik navnet Elifaz, og han fik fem s&#248;nner: Teman, Omar, Zefo, Gatam og Kenaz. Elifaz havde ogs&#229; en kone, som hed Timna, og med hende fik han s&#248;nnen Amalek.</div><div class="p">Esau og hans kone Basemat fik s&#248;nnen Reuel, og han fik fire s&#248;nner: Nahat, Zerach, Shamma og Mizza.</div><div class="p"> 14Esaus kone Oholibama, en datter af Zibons s&#248;n Ana, f&#248;dte tre s&#248;nner: Jeush, Jalam og Kora.</div><div class="p"> 15-16Esaus s&#248;nner og s&#248;nnes&#248;nner blev stamf&#230;dre for de forskellige stammer blandt Edoms folk. De stammer, der er kendt under navnene Teman, Omar, Zefo, Kenaz, Kora, Gatam og Amalek, nedstammer alle fra Elifaz, Esaus og Adas &#230;ldste s&#248;n.</div><div class="p"> 17De stammer, der er kendt under navnene Nahat, Zerach, Shamma og Mizza, nedstammer alle fra Reuel, Esaus og Basemats s&#248;n.</div><div class="p"> 18-19Desuden er der stammerne Jeush, Jalam og Kora, opkaldt efter de s&#248;nner, som Esau fik med sin kone Oholibama, Anas datter.</div><div class="s1">Edoms oprindelige indbyggere</div><div class="m"> 20-21Her f&#248;lger en liste med navnene p&#229; de stammer, som oprindeligt boede i Seirs land: Lotan, Shobal, Zibon, Ana, Dishon, Etzer og Dishan. De er efterkommere af og har navn efter horitten Seirs s&#248;nner.</div><div class="p"> 22Lotan, Seirs s&#248;n, havde f&#248;lgende s&#248;nner: Hori og Hemam. Lotan havde ogs&#229; en s&#248;ster ved navn Timna.</div><div class="p"> 23Shobals s&#248;nner hed Alvan, Manahat, Ebal, Shefo og Onam.</div><div class="p"> 24Zibons s&#248;nner hed Ajja og Ana. Det var Ana, som opdagede en varm kilde i &#248;rkenen, dengang han vogtede sin fars &#230;sler. 25Anas b&#248;rn var s&#248;nnen Dishon og datteren Oholibama. 26Dishons s&#248;nner hed Hemdan, Eshban, Jitran og Keran.</div><div class="p"> 27Etzers s&#248;nner hed Bilhan, Za&#700;avan og Akan.</div><div class="p"> 28Dishans s&#248;nner hed Utz og Aran.</div><div class="p"> 29-30Horitternes stammer i Seirs land hed alts&#229;: Lotan, Shobal, Zibon, Ana, Dishon, Etzer og Dishan.</div><div class="s1">De oprindelige konger i Seirs land</div><div class="m"> 31-39Endnu f&#248;r der var konger i Israel, regerede f&#248;lgende konger i det, der nu hedder Edom: F&#248;rst Bela, Beors s&#248;n, fra byen Dinhaba. Da han d&#248;de, efterfulgtes han af Jobab, Zerachs s&#248;n fra Botzra. Da Jobab d&#248;de, efterfulgtes han af Husham fra temanitternes omr&#229;de. Da Husham d&#248;de, blev Hadad konge. Han var s&#248;n af Bedad og kom fra byen Avit. Det var ham, der besejrede midjanitternes h&#230;r i Moabs land. Da Hadad d&#248;de, blev Samla fra Masreka konge. Da han d&#248;de, blev Shaul fra flodbyen Rehobot konge. Da han d&#248;de, blev Ba&#700;al-Hanan, Ahbors s&#248;n, konge. Da han d&#248;de, blev Hadar fra Pau konge. Hans kone hed Mehetabel og var datter af Matred, som igen var datter af Mezahab.</div><div class="p"> 40Sl&#230;gtsoverhovederne i Esaus sl&#230;gt hed Timna, Alva, Jetet, 41Oholibama, Ela, Pinon, 42Kenaz, Teman, Mibzar, 43Magdiel og Iram. Det omr&#229;de, som hver enkelt sl&#230;gt boede i, overtog efterh&#229;nden sl&#230;gtens navn.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch37" data-usfm="GEN.37">
 <div class="label">37</div><div class="s1">Josefs dr&#248;mme</div><div class="m"> 1Jakob slog sig nu ned i Kana&#700;ans land, hvor ogs&#229; hans far havde vandret omkring med sin teltlejr. 2Det f&#248;lgende er historien om, hvad der siden skete med Jakob og hans familie.</div><div class="p">Da Jakobs s&#248;n Josef var 17 &#229;r gammel, vogtede han tit sin fars f&#229;r sammen med sine halvbr&#248;dre, de s&#248;nner, hans far havde f&#229;et med Bilha og Zilpa. Josef fortalte ofte sin far, hvad hans &#230;ldre br&#248;dre foretog sig ude p&#229; marken.</div><div class="p"> 3Jakob elskede Josef h&#248;jere end sine andre s&#248;nner, fordi han havde f&#229;et ham i sin alderdom. Han for&#230;rede j&#230;vnligt Josef en fornem lang kjortel med &#230;rmer. 4Br&#248;drene kunne ikke undg&#229; at l&#230;gge m&#230;rke til, hvordan deres far fork&#230;lede Josef, og derfor hadede de ham og talte aldrig p&#230;nt til ham.</div><div class="p"> 5En nat havde Josef en m&#230;rkelig dr&#248;m, og han fortalte straks sine br&#248;dre om den.</div><div class="p"> 6&#8222;Nu skal I h&#248;re, hvad jeg har dr&#248;mt!&#8221; sagde han. &#8222;Jeg dr&#248;mte, 7at vi var ude p&#229; marken for at binde kornet i neg. Mit neg rejste sig op og blev st&#229;ende, mens jeres neg, der stod rundt om mit, b&#248;jede sig til jorden for det.&#8221;</div><div class="p"> 8&#8222;N&#229;, du tror m&#229;ske, at du skal v&#230;re herre over os?&#8221; sagde hans br&#248;dre h&#229;nligt. Og p&#229; grund af den dr&#248;m hadede de ham endnu mere.</div><div class="p"> 9Senere fik Josef endnu en dr&#248;m fra Gud, og han fortalte den til sine br&#248;dre. &#8222;H&#248;r, hvad jeg nu har dr&#248;mt!&#8221; sagde han. &#8222;Den her gang b&#248;jede solen og m&#229;nen og 11 stjerner sig for mig.&#8221; 10Den sidste dr&#248;m fortalte han ogs&#229; til sin far, men hans far sk&#230;ldte ham ud: &#8222;Hvad bilder du dig ind? Skal b&#229;de jeg og din mor og dine br&#248;dre komme og b&#248;je os til jorden for dig?&#8221; 11Josefs br&#248;dre kunne ikke skjule deres misundelse, men hans far blev ved med at spekulere over, hvad den dr&#248;m mon kunne betyde.</div><div class="s1">Josef bliver solgt som slave</div><div class="m"> 12Kort efter tog Josefs br&#248;dre af sted for at vogte deres fars f&#229;reflokke ved Sikem. 13-14Da de havde v&#230;ret borte i nogen tid, sagde Jakob til Josef: &#8222;Dine br&#248;dre er i Sikem med f&#229;rene. Tag derud og se, hvordan det g&#229;r med dem, og hvordan dyrene har det, og kom s&#229; tilbage og fort&#230;l mig det.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Det skal jeg nok, far,&#8221; svarede Josef.</div><div class="p">S&#229; tog han af sted fra lejren i Hebrondalen og kom til Sikem. 15D&#233;r var der en mand, som lagde m&#230;rke til, at han gik omkring p&#229; sletten.</div><div class="p">&#8222;Hvem leder du efter?&#8221; spurgte manden.</div><div class="p"> 16&#8222;Mine br&#248;dre og deres f&#229;r,&#8221; svarede Josef. &#8222;Har du set noget til dem?&#8221;</div><div class="p"> 17&#8222;Ja,&#8221; sagde manden, &#8222;men de er for l&#230;ngst brudt op herfra. Jeg h&#248;rte dem sige, at de ville tage til Dotan.&#8221; S&#229; fortsatte Josef til Dotan, hvor han ganske rigtigt fandt dem.</div><div class="p"> 18Da Josefs br&#248;dre fik &#248;je p&#229; ham langt borte, snakkede de indbyrdes om, hvordan de kunne f&#229; ham sl&#229;et ihjel.</div><div class="p"> 19&#8222;Se! Der kommer den dr&#248;mmer!&#8221; var der en, der udbr&#248;d. 20&#8222;Kom, lad os sl&#229; ham ihjel,&#8221; sagde en anden. &#8222;Bagefter kan vi smide liget i en af de udt&#248;rrede br&#248;nde og sige til far, at han er blevet &#230;dt af et rovdyr. S&#229; er det i hvert fald slut med hans dr&#248;mmerier!&#8221;</div><div class="p"> 21Men Ruben &#248;nskede at redde Josefs liv, s&#229; han sagde. &#8222;Nej, I m&#229; ikke sl&#229; ham ihjel. 22Det er nok at smide ham i br&#248;nden derhenne p&#229; marken. I m&#229; ikke g&#248;re ham noget ondt.&#8221; Det var nemlig Rubens hensigt senere at tage Josef op af br&#248;nden og aflevere ham i god behold til faderen. 23Da Josef n&#229;ede hen til br&#248;drene, rev de den fine kjortel af ham 24og kastede ham i den udt&#248;rrede br&#248;nd. 25Derefter satte de sig ned i gr&#230;sset for at spise. Pludselig fik de &#248;je p&#229; en karavane af kameler et stykke borte. Det var ishmaelitter, der fragtede gummi, krydderier og urter fra Gilead til Egypten. 26-27&#8222;Se!&#8221; sagde Juda til de andre br&#248;dre. &#8222;Der kommer nogle ishmaelitter. Hvad med at s&#230;lge Josef til dem? Det er ikke s&#229; godt at sl&#229; ham ihjel, for s&#229; skal vi til at skjule drabet bagefter. Han er trods alt vores bror.&#8221; Det forslag syntes de godt om, 28s&#229; da de midjanitiske#37,28 Midjanitterne boede p&#229; Sinaihalv&#248;en og nedstammede fra Abrahams s&#248;n, Midjan, jf. 1.Mos. 25,2. De havde meget samarbejde med ishmaelitterne, som jo nedstammede fra Abrahams anden s&#248;n, Ishmael. Begge grupper havde n&#230;re forbindelser til Egypten. Enten bestod denne karavane af to grupper af mennesker, m&#229;ske med midjanitterne som k&#248;bm&#230;nd og ishmaelitterne som karavanef&#248;rere, eller ogs&#229; er der tale om en gruppe ishmaelitter, der havde bosat sig i Midjan. handelsm&#230;nd kom forbi, trak br&#248;drene Josef op af br&#248;nden og solgte ham for 20 s&#248;lvstykker, hvorefter ishmaelitterne tog ham med til Egypten.</div><div class="p"> 29Ruben havde ikke v&#230;ret til stede, dengang br&#248;drene solgte Josef, s&#229; da han kom hen til br&#248;nden, var Josef forsvundet. Da blev Ruben s&#229; fortvivlet, at han rev sit t&#248;j i stykker. Han l&#248;b tilbage til br&#248;drene 30og r&#229;bte: &#8222;Drengen er v&#230;k! Hvad i alverden skal jeg nu stille op?&#8221;</div><div class="p"> 31S&#229; slagtede br&#248;drene en ged, kom noget af gedens blod p&#229; Josefs kjortel 32og bragte den smukke kjortel til deres far for at lade ham identificere den. &#8222;Vi fandt den p&#229; marken,&#8221; forklarede de. &#8222;Er det ikke Josefs kjortel?&#8221;</div><div class="p"> 33Jakob genkendte den &#248;jeblikkelig og hulkede: &#8222;Jo, det er min s&#248;ns kjortel! Der er ingen tvivl: Han er blevet fl&#229;et ihjel og &#230;dt af et vildt dyr!&#8221; 34Straks rev Jakob af sorg sit t&#248;j i stykker og kl&#230;dte sig i s&#230;kkel&#230;rred, og s&#229;ledes s&#248;rgede han over sin s&#248;n i mange dage. 35Alle hans s&#248;nner og d&#248;tre gjorde, hvad de kunne for at tr&#248;ste ham, men det var ingen nytte til. &#8222;Lad mig d&#248; af sorg og komme ned i d&#248;dsriget til min s&#248;n!&#8221; udbr&#248;d han og brast i gr&#229;d.</div><div class="p"> 36I mellemtiden var de midjanitiske k&#248;bm&#230;nd kommet til Egypten, hvor de solgte Josef til Potifar, som var en h&#248;jtst&#229;ende embedsmand ved kong Faraos hof og &#248;verstbefalende for livvagten.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch38" data-usfm="GEN.38">
 <div class="label">38</div><div class="s1">Juda og Tamar</div><div class="m"> 1Omkring den tid rejste Juda hjemmefra og flyttede til Adullam, hvor han boede hos en mand ved navn Hira. 2Der m&#248;dte han en kana&#700;an&#230;isk pige &#8211; en datter af Shua &#8211; og giftede sig med hende. 3Snart blev hun gravid og f&#248;dte en s&#248;n, som hun kaldte Er. 4Senere blev hun igen gravid og f&#248;dte en s&#248;n, som hun kaldte Onan. 5Derefter f&#248;dte hun endnu en s&#248;n, som hun kaldte Shela. P&#229; det tidspunkt boede de i Kezib.</div><div class="p"> 6Da Er var blevet voksen, fandt Juda en kone til ham. Hun hed Tamar. 7Men Er var en ond mand, og derfor lod Herren ham d&#248;. 8Da sagde Juda til Ers bror Onan: &#8222;Gift dig med Tamar, og opfyld din forpligtelse til din afd&#248;de bror, s&#229; han kan f&#229; en arving.&#8221;</div><div class="p"> 9Men Onan vidste, at hans f&#248;rste barn med Tamar ikke ville blive regnet for hans eget. S&#229; hver gang han gik i seng med hende, s&#248;rgede han for at spilde sin s&#230;d p&#229; jorden. P&#229; den m&#229;de n&#230;gtede han at skaffe sin afd&#248;de bror en arving. 10Det blev Herren vred over, og derfor lod han ogs&#229; Onan d&#248;.</div><div class="p"> 11Da sagde Juda til sin svigerdatter Tamar: &#8222;Rejs hjem til dine for&#230;ldre og lev som enke, indtil min s&#248;n Shela bliver gammel nok til at gifte sig med dig.&#8221; Juda var nemlig bange for, at hans yngste s&#248;n ogs&#229; skulle d&#248; ligesom de to andre, hvis han blev gift med hende. S&#229; rejste Tamar hjem til sine for&#230;ldre.</div><div class="p"> 12Nogen tid efter d&#248;de Judas kone. Da s&#248;rgetiden var overst&#229;et, tog Juda og hans ven, adullamitten Hira, af sted til Timna for at overv&#229;ge f&#229;reklipningen. 13Da Tamar h&#248;rte, at hendes svigerfar var p&#229; vej til f&#229;reklipningen i Timna, 14lagde hun sit enket&#248;j til side, hyllede sig i et sl&#248;r, s&#229; det skjulte hendes ansigt og satte sig uden for porten ind til byen Enajim ved vejen, der f&#248;rte til Timna. Hun var nemlig godt klar over, at hun aldrig ville blive gift med Shela, som i mellemtiden var blevet voksen.</div><div class="p"> 15Da Juda kom forbi og fik &#248;je p&#229; hende, troede han, at hun var prostitueret, fordi hendes sl&#248;r d&#230;kkede hele ansigtet. 16Han gik hen til hende og spurgte, om han m&#229;tte ligge med hende, uden at vide, at hun var hans svigerdatter.</div><div class="p">&#8222;Hvor meget vil du give mig for det?&#8221; spurgte hun.</div><div class="p"> 17&#8222;Jeg kan sende dig et gedekid,&#8221; svarede han.</div><div class="p">&#8222;Hvad giver du mig i pant, s&#229; jeg kan v&#230;re sikker p&#229;, at du sender det?&#8221; spurgte hun.</div><div class="p"> 18&#8222;Hvad vil du have?&#8221; spurgte han tilbage.</div><div class="p">&#8222;Giv mig dit segl og snoren, som det h&#230;nger i, og s&#229; den vandrestav, du har i h&#229;nden,&#8221; svarede hun. S&#229; gav han hende tingene, og hun l&#229; med ham og blev gravid. 19Bagefter gik hun hjem, tog sl&#248;ret af og skiftede til sit enket&#248;j.</div><div class="p"> 20Juda bad nu sin ven, adullamitten Hira, om at bringe gedekiddet til hende og samtidig hente de ting tilbage, som han havde givet i pant, men Hira kunne ikke finde hende. 21Til sidst spurgte han nogle m&#230;nd i byen: &#8222;Hvor bor den prostituerede, som sad ved vejen uden for byen?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Der har aldrig v&#230;ret en prostitueret p&#229; det sted,&#8221; svarede de. 22S&#229; vendte Hira tilbage til Juda og fortalte, at han ikke kunne finde pigen, og at m&#230;ndene havde sagt, der ikke var nogen prostitueret der.</div><div class="p"> 23&#8222;S&#229; lad hende beholde sit pant,&#8221; sagde Juda. &#8222;Vi gjorde i hvert fald, hvad vi kunne. Hvis vi g&#229;r tilbage igen, bliver vi da helt til grin.&#8221;</div><div class="p"> 24Omkring tre m&#229;neder senere fik Juda at vide, at hans svigerdatter Tamar var blevet gravid som f&#248;lge af prostitution.</div><div class="p">&#8222;Tag hende uden for byen og br&#230;nd hende!&#8221; sagde Juda.</div><div class="p"> 25Men da de f&#248;rte hende ud til b&#229;let, sendte hun f&#248;lgende besked til sin svigerfar: &#8222;Det er ejeren af dette segl, denne snor og denne vandrestav, der har gjort mig gravid. Se godt efter! Genkender du pantet?&#8221;</div><div class="p"> 26Juda m&#229;tte indr&#248;mme, at tingene tilh&#248;rte ham. Da tilstod han: &#8222;Hun har retten p&#229; sin side, for jeg opfyldte ikke mit l&#248;fte og gav hende ikke til min s&#248;n Shela.&#8221; Men han l&#229; aldrig med hende igen.</div><div class="p"> 27Da tidspunktet kom, hvor hun skulle f&#248;de, viste det sig, at det var tvillinger. 28Under presseveerne kom der en h&#229;nd frem, og jordemoderen bandt en r&#248;d snor om h&#229;nden for at markere, hvem der var kommet f&#248;rst. 29Men barnet trak h&#229;nden tilbage, og det var den anden, som blev f&#248;dt f&#248;rst. &#8222;Som han dog bryder igennem,&#8221; udbr&#248;d jordemoderen, og derfor gav man ham navnet Peretz.#38,29 Det betyder: &#8222;gennembrud&#8221;. 30Bagefter blev drengen med den r&#248;de snor om h&#229;ndleddet f&#248;dt. Han kom til at hedde Zerach.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch39" data-usfm="GEN.39">
 <div class="label">39</div><div class="s1">Josef hos Potifar</div><div class="m"> 1Efter at Josef var bragt til Egypten af ishmaelitterne, blev han som n&#230;vnt k&#248;bt af Potifar, der var chef for egypterkongens livvagt. 2Herren velsignede Josef og hans arbejde i hans egyptiske herres hus. Alting lykkedes for ham. 3Selv Potifar inds&#229;, at Josef var under Herrens s&#230;rlige velsignelse, da alting &#229;benbart lykkedes for ham. 4Derfor valgte Potifar hurtigt Josef som sin personlige tjener, lod ham bestyre hele sin ejendom og gav ham ansvaret for alle sine forretningsforetagender. 5Straks begyndte Herren for Josefs skyld at velsigne Potifar og alt, hvad han ejede, b&#229;de hans landbrug og hans husholdning. 6Til sidst overlod Potifar hele ansvaret for sin ejendom til Josef og bekymrede sig ikke om noget som helst &#8211; udover den mad, han spiste.</div><div class="p">Josef var velbygget og s&#229; godt ud, 7og det varede ikke l&#230;nge, f&#248;r hans herres kone sendte ham lange blikke. En dag sagde hun: &#8222;Kom og g&#229; i seng med mig!&#8221; 8Men Josef afviste hendes tiln&#230;rmelser. &#8222;Min herre har fuld tillid til mig og har givet mig ansvar for alt, hvad han ejer, 9og samme autoritet, som han selv har,&#8221; sagde han til hende. &#8222;Jeg har adgang til alt, hvad han har &#8211; bortset fra dig, for du er hans kone. Hvordan skulle jeg da kunne g&#248;re noget s&#229; usselt? Det ville v&#230;re en stor synd mod Gud!&#8221;</div><div class="p"> 10Dag efter dag blev hun ved med at friste ham, men han n&#230;gtede at g&#229; i seng med hende og i det hele taget at have noget med hende at g&#248;re. 11Men en dag, da han som s&#230;dvanlig kom ind i huset for at arbejde, og der ingen andre tjenestefolk var i n&#230;rheden, 12greb hun fat i hans kappe. &#8222;Kom i seng med mig!&#8221; beordrede hun. Men Josef rev sig l&#248;s og flygtede ud af huset, og hun stod tilbage med hans kappe i h&#229;nden. 13Da hun s&#229;, at hun havde hans kappe, fik hun en id&#233;: 14-15Hun begyndte at skrige! Og tjenestefolkene kom straks l&#248;bende for at se, hvad der var p&#229; f&#230;rde. &#8222;Har min mand bragt den elendige hebr&#230;er hertil for at van&#230;re mig?&#8221; hulkede hun. &#8222;Han fors&#248;gte at voldtage mig &#8211; men da jeg begyndte at skrige, flygtede han. Se, her er hans kappe!&#8221;</div><div class="p"> 16Hun beholdt kappen, og da hendes mand om aftenen kom hjem, 17fortalte hun ham samme historie. &#8222;Den hebr&#230;iske slave, som du har bragt hertil, tr&#230;ngte ind til mig og fors&#248;gte at voldtage mig! 18Men jeg skreg, og han flygtede s&#229; hurtigt, at han ikke n&#229;ede at f&#229; sin kappe med.&#8221;</div><div class="s1">Josef kommer i f&#230;ngsel</div><div class="m"> 19Da Potifar h&#248;rte, hvad hun fortalte, blev han rasende. 20Han arresterede Josef og kastede ham i det f&#230;ngsel, hvor kongens fanger sad. 21Men ogs&#229; der var Herren med Josef, s&#229; han hurtigt blev ven med f&#230;ngselsinspekt&#248;ren. 22Inden l&#230;nge fik han ansvaret for de andre fanger og for alle aktiviteterne i f&#230;ngslet. 23F&#230;ngselsinspekt&#248;ren havde ikke l&#230;ngere noget at bekymre sig om, for Josef tog sig af det hele. Herren var med Josef, og alting lykkedes for ham.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Lad os læse Bibelen sammen (februar)Uddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner