LUKAS 11
11
Yesus en somban uruk ale hweag-esebag wene
(Mat. 6:9-13, 7:7-11)
1Fobik eke salim at Yesus ekema somban uruk katsi. Uruk mu, at ele wauk on eke en, Yesus hweag-utuk kwit, “Nowe abi! Ap Yohanes at ele wauk on somban uruk kamag ulug hweag-esasi hag, nit oho airoho somban uruk kamuhuk en hweag-nesakin.”
2Hweag-utswa ma, at Yesus en, “Hit somban uruk kwit de, diroho uruk kamuhup.
Nenakni, dang-hapuk kahe!
Hat hunuk mundoho amu eneg welaruhu.
Nit hapma wereg lit,
mot-hapuk kamuhuk en nenobahaik ma.
3Nenesiburu hupmu hubet nauk kam on#Hupmu hubet nauk kam on; Ite sono nahuk on fahet nim.
og-nesauk kamin.
4It ap nit siahapdoho nenobaharuk anyo,
niren nenepeleg apdoho embeseruk kahe hag,
nit nenesiag haren hapeleg apdoho embeseruk kamin.
Ne, nenebut balduk kam no, o fotog-nesa fug
ulug, airoho hweag-utuk kamek,” ulug, hweag-esasi.
5Hweag-esasireg, at ele wauk on hweag-esauk kwit, “Ap hiron hup andundu noho enepe eleg deg kweleg, at are eke akit lahureg, hweag-utuk kwit, 6Nare ao! An nombali eke ekema lauk kwit kumu niil waha ma, siburu og-utuk on eleg en, hat siburu henahan og-nimin, hweag-utuk halug, 7are o ilonggoma etman uruk kwit, Noho nohouk hag nil wirik amag ulug, elel-nabuk fug. Ne, sok ai mun lareg angge re, nomaliki ninim nohoruk kahe ma, inatlug og-hirihi ha fug alereg, ulug, hweag-om alereg a? 8Eleg. At ombali deg ma, og-om ale fano famen, erim boruk kweleg, ombali akol bouk fug angge ele abiroho, Og-nimin o, ulug, heng-duruk anyo og-uruhu fug behep? Og-uruhu abi, ulug, hweag-hesauk kahi. 9-10Aireg, ma, it ap homi heng-duruk halug, ai og-eseheg, hera-duruk halug, hweag-deheg, Sok hut-nenebin, uruk halug, hut-enebeheg, duruk mu, hahup en, hiren heng-deheg, hera-deheg, Sok hut-nesakin, eheg, duruk kamek, ulug, hweag-hesauk kahi. 11Hit eke henemloho en, Ikan og-nimin, ulug, heng-henepuk kweleg, kisu og-umuhup behep? 12Suwe anggen og-nimin, ulug, heng-henepuk kweleg, ebeiyug og-umuhup behep? 13Eleg ma, hit siag duruk kahep on en henomaliki fano angge og-esauk kahep anyo en Henakni boholma on fam, Haheime og-nesakin o, uruk halug, at og-hesahu fug behep? Og-hesahu ahi,” ulug, hweag-esasi.
Yesus at Beelzebul inim duruk ebag wene
(Mat. 12:22-30; Mrk. 3:20-27)
14Fobik nukoho eke salim at Yesus en mungguat eke ap ele eleg on endaman lisoho wilibe fesi mu, wilibik lauk kweleg, ap anyo ele wereg atsi. Ele wereg atsi mu, it ap homi en, “Yehei u!” ulug, yanderuswa. 15#Mat. 9:34, 10:25 Yanderuswa famen, it foman uruk kwit, “At Yesus mungguat enowe humon Beelzebul anyo unuk fam mungguat lisoho wilipuk ahi,” eheg, 16#Mat. 12:38, 16:1; Mrk. 8:11 ne, it foman at enda abut baldul ulug boruk kwit, “Boholma on neneluk am on nenakol wereg on eke din,” hweag-ereheg, uswa.
17Uruk on at Yesus it boruk ale enegdeg ma esasireg, “It ap enowe enapma feseruk on inim, it-it minggit-dalug buhulduk halug, enobam ai foluk aruhu. Ne, youwa misigmen it-it minggituk halug, minggit-manggatdoho wereg halug, inim misigmu welam fug alereg. 18Hiren, an hweag-nutuk kwit, Haren mungguat enowe humon unuk fam mungguat lisoho wilipuk kahen, hweag-nutuk kahep ma, at Iblis onggwareg en minggit-dauk halug, at apma feserukmu ai, nanggoho fano welam alereg. 19Ne, an den mungguat Beelzebul unuk fam mungguat lisoho wilipuk kahi halug, hit henomaliki en sa unuk fam mungguat lisoho wilipuk behep? Hit henomaliki en duruk kweleg, hweag-nutuk kahep ma, iren hit henenggali ware henobahakup. 20An den Allah enggik omamne fam mungguat lisoho wilipuk kahi halug neg de, Allah apma henobahaku anyo mundoho henekit wahasi beiyek ahi.
21Ap olok on sing wan-debelug, sehen dog angge inim mundoho seneg lit, obam neg kahaleg halug, angge etma hesangge fano welaruhu famen, 22ap amu on olok humon en ap anyo warik kulug, at ebe sebeloho foruk halug neg de, angge asing asehen ai fam enda dip-debelug, wereg lam on anyo deloho folug, hesangge yohwan-duhu.
23 #
Mrk. 9:40
It an ninim seberoho welahe fug halug de, ninim minggirig lit welahe. Ne, an ninim kabog-duruk kahe fug halug de, an neyabuk siahap duruk on at,” ulug, hweag-esasi.
Mungguat ambol somban waharuk wene
(Mat. 12:43-45)
24Hweag-esasireg, ekenim hweag-esauk kwit, “Mungguat namelmel on ap endaman wilibik lalug, Kema kel-damin, ulug, ik ele uruk elegma leikwe heraril noruk karuhureg, kel-daukmu eleg halug, Nobam wilibik waharihikmu anyo nambol somban lamin, ulug, 25kwik lalug, wilibik wahasimu anyo ololo horoho hwaleg wereg ma, hweaho folug, 26wilibik waha il lauk kwit, at oho siag famen, mungguat mun alongdoho siag on enebe sabiren hondog-eneplug, etma kwik lalug, inim welamuhup. Ai duruk halug, ap anyo atam mungguat misig wereg kweleg, we siag dotdeg hag famen, fobik endama humdoho hoporoho kuruk halug neg de, ap anyo ebenaheg siag humon aruhu,” ulug, hweag-esasi.
Enahayeg welamuhup wene
27Wene ai hweag-esasi mu, ap homi humdoho enenggelegman hwe eke ele humon uruk kwit, “Hwe endag-hapsireg ag mon-hapsi anyo re, ahayeg humon boruk karuhu, nimi!”
28Hweag-itsi men de, at Yesus en, “At anyo neg de fug abi. It Allah wene furoho hole folug dil noruk on anyo neg de, enahayeg boruk kamuhup abi!” hweag-itsi.
Neneluk am on duruk mu heak, ulug, hweag-etfag wene
(Mat. 12:38-42)
29 #
Mat. 16:4; Mrk. 8:12 Ai hweag-esasireg, it ap homi humdoho Yesus akit kabog-dik waharuk kweleg, hweag-esauk kwit, “Hit ap homi ketia welahep anyo, hit siag neg welahep. Heneluk am on duruk mu heak, hweag-nutuk kahep famen, heneluk am on eke duruk mu neahup fug. Ite, at Yunus anyo en eneluk am on debag anyo neg, hit heneluk amuhup ulug duruk mu neahup. 30#Yun. 3:4 Ap Yunus anyo ap homi o Niniwe on eneluk amag ulug welatfag anyo hag, an Ap endag-atihik anyo hit ap homi ketia welahep su, henoluk amuhup en an welahi. 31#1Raj. 10:1-10; 2Taw. 9:1-12 At Salomo ai re, ap dotdeg hag deg kweleg, hwe unuk bogdeg eke ik ambutmu apma selatan fil yatma erahamu en at Salomo enda wereg lit, wene wenggeloho uruk katfag wene anyo esanggo holuhuk ulug, akit watfag famen, at eke suma hweag-hesauk su neg de, at ap mun humon deg kweleg, furebouk fug angge welahep. Aireg ma, fobik ap homi ayo wiroho en-enepuk li em etano, at hwe unuk bogdeg su anyo en inatlug, hit welahep su, Henenggali, ulug, hweag-hesauk mu hahup. 32#Yun. 3:5 At Yunus ai re, ap dotdeg hag wereg lit, ap homi o Niniwe on Allah wene hweag-esebag ma, it anyo hole folug, it mundoho en enenda wenggele folug, enesiag embesebag famen, at eke suma hweag-hesauk su neg de, at ap mun humon deg ma, wene hweag-hesauk anyo henenda wenggele folug, henesiag embesouk ale fanoreg kweleg, embesouk fug angge welahep. Aireg ma, fobik de, it ap homi Niniwe on anyo en inatlug, hit ketia welahep su, Henenggali, ulug, hweag-hesauk mu, hahup,” ulug, hweag-esasi.
Henebe selehap henepuk wene
(Mat. 5:15, 6:22-23)
33 #
Mat. 5:15; Mrk. 4:21; Luk. 8:16 Eke hweag-esauk kwit, “Lampu ulog debelug o ombolipmu a, waruk apma#Waruk apma; Wene atam aham deg on fam de waruk apma ane ulug baleg on etare wereg fug. ane, ai foruk eleg. Ite, hundi folug, ap homi kwe kwik waharuk on seleg howag ulug, obalma hwerie foruk. 34Hit henebe lampu fisaho hag seleg anyo re hinil. Hit hinil fano wereg halug, hit henebe anyo selegdoho welamuhup. Ne, hit hinil siag halug neg de, henebe mumangge welamuhup. 35Ai halug, seleg henendama wereg anyo eleg atuk kwit, o mum hag am no, fureberuk kamek. 36Hit henebe o mum eleg angge o seleg neg welahep halug, lampu fisag-hauk kwit ambogbag en selehap henepuk anyo hag, henebe mundoho higitdoho selegdoho hag neg welamuhup,” ulug, hweag-esasi.
Ap Farisi on mel, it Allah wene melaleg hwalduk enap mel enenggali watfag wene
(Mat. 23:1-36; Mrk. 12:38-40)
37Wene ai hweag-esasi mu, ap Farisi on eke en Yesus inim siburu naul ulug hweag-itsi. Hweag-itsi mu, at Yesus ap anyo obam kwik lasireg, siburu namin ulug huratsi. 38Siburu namin ulug, at enggik omaho fug angge huratsi mu, ap Farisi on il hasireg, “Yehei,” ulug, yanderisi. 39Yanderisi mu, at Nenowe Tuhan en, “Hit Farisi on henendaman ap homi enengge lombu-lomba hwelauk kahep inim, di siag su siag duruk kahep inim, hoporeg kweleg, henahaikwag henowaruk inim dagma neg horuruk kahep. 40Hit morue hag duruk kahep. At ahap dagma wal-disi anyo en endama oho wal-disi fug ulug uruk kahep? 41Eleg ahi. Henendama yohwareg lit, it ap enenggik eleg on og-esauk hesalug neg de, di angge su angge horeg ma hahup abi.
42 #
Im. 27:30
Hit Farisi on su, wene higitdoho wenggeleheg, Allah hinim henenda hundig beheg, ai duk fug angge wereg lit, we yerumingga hag mel, bingga enggela hag mel, domarip enggela hag mel, anyo hag on neg dilipdoho numen angge Allah obahet foruk kahep ma, henelaheg! Hum ale duruk ai duruk kwit, dorale su seberoho duk on famen, duruk kahep ahi.
43Hit Farisi on su, ap Yahudi somban uruk obam bulmu huraheg, di angge su angge onggo hundutukmu etma, It ap homi en nit neg dang-nenebukwag, ulug, beheg, duruk kahep ai, henahayeg boruk kahep ma, henelaheg! 44It ap homi waratuk on e yale folug, enowag e huk debelug, sebeluk fug angge, ap homi en eneyog hesangge al bereloho feil lauk anyo hag, hit welahep ma, henelaheg!” ulug, hweag-esasi.
45Hweag-esasi mu, ap Allah wene melaleg hwalduk on guru agama eke en Yesus hweag-utuk kwit, “Guru ao! Ehen ai fam, nit ninim nenenggali wat-nenebehen ma hehe.”
46Hweag-itsi mu, Yesus en, “Hit ap Allah wene melaleg hwalduk on guru agama mel, anggin on wa fug alereg on famen, ap homi enobam loukdoho foruk kahep famen, henenggik sen-hauk kahep fug mu re, henelaheg! 47Henombasi en Allah wene hweag-esauk on nabi anyo enowaroho feseruk katfag hag, hit enombasi oho e yale folug, enowag e huk debelug, duruk kahep ma re, henelaheg ahi! 48Hit henombasi en it Allah wene hweag-esauk on nabi enowatfag anyo enobalma hiren eneburuk doung debeseruk kahep ma, henombasi debebag halug, hiren, Fano debag, uruk kahep ma hisihi. 49-51#Kej. 4:8; 2Taw. 24:20-21 O suma wal-debag hwili en it ap an nawene hweag-esauk on ap Habel watfag ma, amep wambebag hwili en ap Zakharia Allah obahet foruk angge waroho indok yaldukmu Allah obam wirig bulmu watfag ma, amep wambebag hwili, it mundoho enamep wambebag onggo hit ap homi ketia welahep on anyo henowaruhuk, ulug, at Allah enda wereg lit en uruk kwit, An nawene hweag-esauk on nabi inim, it mon-enebik waharuk kahi on rasul inim, mon-enebik waruhuk mu, foma enowareheg, foma sen-enebukoho mug-eneplug laheg, duruk mu hesahuk, ebag ma, hweag-hisihi.
52Hit Allah wene melaleg hwalduk henap su. Di wene su wene ap homi eneluk am no ulug sok husuruk on ki anggen hit wauhup mu, henelaheg! Hiren, Wene neneluk amul, bouk fug angge wereg lit, ap wene eneluk amul boruk anyo, eneluk am no ulug, kwe bale feseruhup” ulug, hweag-esasi.
53-54Hweag-esasireg, o ai embeselug, dagma wilipsi mu, it ap guru agama mel, it Farisi on mel, at ele siag imisi fam obam hekip halug, waruhuk ulug, enolok en enele abiroho hein wauk katswa.
လက္ရွိေရြးခ်ယ္ထားမွု
LUKAS 11: NLK
အေရာင္မွတ္ခ်က္
မၽွေဝရန္
ကူးယူ

မိမိစက္ကိရိယာအားလုံးတြင္ မိမိအေရာင္ခ်ယ္ေသာအရာမ်ားကို သိမ္းဆည္းထားလိုပါသလား။ စာရင္းသြင္းပါ (သို႔) အေကာင့္ဝင္လိုက္ပါ
LUKAS 11
11
Yesus en somban uruk ale hweag-esebag wene
(Mat. 6:9-13, 7:7-11)
1Fobik eke salim at Yesus ekema somban uruk katsi. Uruk mu, at ele wauk on eke en, Yesus hweag-utuk kwit, “Nowe abi! Ap Yohanes at ele wauk on somban uruk kamag ulug hweag-esasi hag, nit oho airoho somban uruk kamuhuk en hweag-nesakin.”
2Hweag-utswa ma, at Yesus en, “Hit somban uruk kwit de, diroho uruk kamuhup.
Nenakni, dang-hapuk kahe!
Hat hunuk mundoho amu eneg welaruhu.
Nit hapma wereg lit,
mot-hapuk kamuhuk en nenobahaik ma.
3Nenesiburu hupmu hubet nauk kam on#Hupmu hubet nauk kam on; Ite sono nahuk on fahet nim.
og-nesauk kamin.
4It ap nit siahapdoho nenobaharuk anyo,
niren nenepeleg apdoho embeseruk kahe hag,
nit nenesiag haren hapeleg apdoho embeseruk kamin.
Ne, nenebut balduk kam no, o fotog-nesa fug
ulug, airoho hweag-utuk kamek,” ulug, hweag-esasi.
5Hweag-esasireg, at ele wauk on hweag-esauk kwit, “Ap hiron hup andundu noho enepe eleg deg kweleg, at are eke akit lahureg, hweag-utuk kwit, 6Nare ao! An nombali eke ekema lauk kwit kumu niil waha ma, siburu og-utuk on eleg en, hat siburu henahan og-nimin, hweag-utuk halug, 7are o ilonggoma etman uruk kwit, Noho nohouk hag nil wirik amag ulug, elel-nabuk fug. Ne, sok ai mun lareg angge re, nomaliki ninim nohoruk kahe ma, inatlug og-hirihi ha fug alereg, ulug, hweag-om alereg a? 8Eleg. At ombali deg ma, og-om ale fano famen, erim boruk kweleg, ombali akol bouk fug angge ele abiroho, Og-nimin o, ulug, heng-duruk anyo og-uruhu fug behep? Og-uruhu abi, ulug, hweag-hesauk kahi. 9-10Aireg, ma, it ap homi heng-duruk halug, ai og-eseheg, hera-duruk halug, hweag-deheg, Sok hut-nenebin, uruk halug, hut-enebeheg, duruk mu, hahup en, hiren heng-deheg, hera-deheg, Sok hut-nesakin, eheg, duruk kamek, ulug, hweag-hesauk kahi. 11Hit eke henemloho en, Ikan og-nimin, ulug, heng-henepuk kweleg, kisu og-umuhup behep? 12Suwe anggen og-nimin, ulug, heng-henepuk kweleg, ebeiyug og-umuhup behep? 13Eleg ma, hit siag duruk kahep on en henomaliki fano angge og-esauk kahep anyo en Henakni boholma on fam, Haheime og-nesakin o, uruk halug, at og-hesahu fug behep? Og-hesahu ahi,” ulug, hweag-esasi.
Yesus at Beelzebul inim duruk ebag wene
(Mat. 12:22-30; Mrk. 3:20-27)
14Fobik nukoho eke salim at Yesus en mungguat eke ap ele eleg on endaman lisoho wilibe fesi mu, wilibik lauk kweleg, ap anyo ele wereg atsi. Ele wereg atsi mu, it ap homi en, “Yehei u!” ulug, yanderuswa. 15#Mat. 9:34, 10:25 Yanderuswa famen, it foman uruk kwit, “At Yesus mungguat enowe humon Beelzebul anyo unuk fam mungguat lisoho wilipuk ahi,” eheg, 16#Mat. 12:38, 16:1; Mrk. 8:11 ne, it foman at enda abut baldul ulug boruk kwit, “Boholma on neneluk am on nenakol wereg on eke din,” hweag-ereheg, uswa.
17Uruk on at Yesus it boruk ale enegdeg ma esasireg, “It ap enowe enapma feseruk on inim, it-it minggit-dalug buhulduk halug, enobam ai foluk aruhu. Ne, youwa misigmen it-it minggituk halug, minggit-manggatdoho wereg halug, inim misigmu welam fug alereg. 18Hiren, an hweag-nutuk kwit, Haren mungguat enowe humon unuk fam mungguat lisoho wilipuk kahen, hweag-nutuk kahep ma, at Iblis onggwareg en minggit-dauk halug, at apma feserukmu ai, nanggoho fano welam alereg. 19Ne, an den mungguat Beelzebul unuk fam mungguat lisoho wilipuk kahi halug, hit henomaliki en sa unuk fam mungguat lisoho wilipuk behep? Hit henomaliki en duruk kweleg, hweag-nutuk kahep ma, iren hit henenggali ware henobahakup. 20An den Allah enggik omamne fam mungguat lisoho wilipuk kahi halug neg de, Allah apma henobahaku anyo mundoho henekit wahasi beiyek ahi.
21Ap olok on sing wan-debelug, sehen dog angge inim mundoho seneg lit, obam neg kahaleg halug, angge etma hesangge fano welaruhu famen, 22ap amu on olok humon en ap anyo warik kulug, at ebe sebeloho foruk halug neg de, angge asing asehen ai fam enda dip-debelug, wereg lam on anyo deloho folug, hesangge yohwan-duhu.
23 #
Mrk. 9:40
It an ninim seberoho welahe fug halug de, ninim minggirig lit welahe. Ne, an ninim kabog-duruk kahe fug halug de, an neyabuk siahap duruk on at,” ulug, hweag-esasi.
Mungguat ambol somban waharuk wene
(Mat. 12:43-45)
24Hweag-esasireg, ekenim hweag-esauk kwit, “Mungguat namelmel on ap endaman wilibik lalug, Kema kel-damin, ulug, ik ele uruk elegma leikwe heraril noruk karuhureg, kel-daukmu eleg halug, Nobam wilibik waharihikmu anyo nambol somban lamin, ulug, 25kwik lalug, wilibik wahasimu anyo ololo horoho hwaleg wereg ma, hweaho folug, 26wilibik waha il lauk kwit, at oho siag famen, mungguat mun alongdoho siag on enebe sabiren hondog-eneplug, etma kwik lalug, inim welamuhup. Ai duruk halug, ap anyo atam mungguat misig wereg kweleg, we siag dotdeg hag famen, fobik endama humdoho hoporoho kuruk halug neg de, ap anyo ebenaheg siag humon aruhu,” ulug, hweag-esasi.
Enahayeg welamuhup wene
27Wene ai hweag-esasi mu, ap homi humdoho enenggelegman hwe eke ele humon uruk kwit, “Hwe endag-hapsireg ag mon-hapsi anyo re, ahayeg humon boruk karuhu, nimi!”
28Hweag-itsi men de, at Yesus en, “At anyo neg de fug abi. It Allah wene furoho hole folug dil noruk on anyo neg de, enahayeg boruk kamuhup abi!” hweag-itsi.
Neneluk am on duruk mu heak, ulug, hweag-etfag wene
(Mat. 12:38-42)
29 #
Mat. 16:4; Mrk. 8:12 Ai hweag-esasireg, it ap homi humdoho Yesus akit kabog-dik waharuk kweleg, hweag-esauk kwit, “Hit ap homi ketia welahep anyo, hit siag neg welahep. Heneluk am on duruk mu heak, hweag-nutuk kahep famen, heneluk am on eke duruk mu neahup fug. Ite, at Yunus anyo en eneluk am on debag anyo neg, hit heneluk amuhup ulug duruk mu neahup. 30#Yun. 3:4 Ap Yunus anyo ap homi o Niniwe on eneluk amag ulug welatfag anyo hag, an Ap endag-atihik anyo hit ap homi ketia welahep su, henoluk amuhup en an welahi. 31#1Raj. 10:1-10; 2Taw. 9:1-12 At Salomo ai re, ap dotdeg hag deg kweleg, hwe unuk bogdeg eke ik ambutmu apma selatan fil yatma erahamu en at Salomo enda wereg lit, wene wenggeloho uruk katfag wene anyo esanggo holuhuk ulug, akit watfag famen, at eke suma hweag-hesauk su neg de, at ap mun humon deg kweleg, furebouk fug angge welahep. Aireg ma, fobik ap homi ayo wiroho en-enepuk li em etano, at hwe unuk bogdeg su anyo en inatlug, hit welahep su, Henenggali, ulug, hweag-hesauk mu hahup. 32#Yun. 3:5 At Yunus ai re, ap dotdeg hag wereg lit, ap homi o Niniwe on Allah wene hweag-esebag ma, it anyo hole folug, it mundoho en enenda wenggele folug, enesiag embesebag famen, at eke suma hweag-hesauk su neg de, at ap mun humon deg ma, wene hweag-hesauk anyo henenda wenggele folug, henesiag embesouk ale fanoreg kweleg, embesouk fug angge welahep. Aireg ma, fobik de, it ap homi Niniwe on anyo en inatlug, hit ketia welahep su, Henenggali, ulug, hweag-hesauk mu, hahup,” ulug, hweag-esasi.
Henebe selehap henepuk wene
(Mat. 5:15, 6:22-23)
33 #
Mat. 5:15; Mrk. 4:21; Luk. 8:16 Eke hweag-esauk kwit, “Lampu ulog debelug o ombolipmu a, waruk apma#Waruk apma; Wene atam aham deg on fam de waruk apma ane ulug baleg on etare wereg fug. ane, ai foruk eleg. Ite, hundi folug, ap homi kwe kwik waharuk on seleg howag ulug, obalma hwerie foruk. 34Hit henebe lampu fisaho hag seleg anyo re hinil. Hit hinil fano wereg halug, hit henebe anyo selegdoho welamuhup. Ne, hit hinil siag halug neg de, henebe mumangge welamuhup. 35Ai halug, seleg henendama wereg anyo eleg atuk kwit, o mum hag am no, fureberuk kamek. 36Hit henebe o mum eleg angge o seleg neg welahep halug, lampu fisag-hauk kwit ambogbag en selehap henepuk anyo hag, henebe mundoho higitdoho selegdoho hag neg welamuhup,” ulug, hweag-esasi.
Ap Farisi on mel, it Allah wene melaleg hwalduk enap mel enenggali watfag wene
(Mat. 23:1-36; Mrk. 12:38-40)
37Wene ai hweag-esasi mu, ap Farisi on eke en Yesus inim siburu naul ulug hweag-itsi. Hweag-itsi mu, at Yesus ap anyo obam kwik lasireg, siburu namin ulug huratsi. 38Siburu namin ulug, at enggik omaho fug angge huratsi mu, ap Farisi on il hasireg, “Yehei,” ulug, yanderisi. 39Yanderisi mu, at Nenowe Tuhan en, “Hit Farisi on henendaman ap homi enengge lombu-lomba hwelauk kahep inim, di siag su siag duruk kahep inim, hoporeg kweleg, henahaikwag henowaruk inim dagma neg horuruk kahep. 40Hit morue hag duruk kahep. At ahap dagma wal-disi anyo en endama oho wal-disi fug ulug uruk kahep? 41Eleg ahi. Henendama yohwareg lit, it ap enenggik eleg on og-esauk hesalug neg de, di angge su angge horeg ma hahup abi.
42 #
Im. 27:30
Hit Farisi on su, wene higitdoho wenggeleheg, Allah hinim henenda hundig beheg, ai duk fug angge wereg lit, we yerumingga hag mel, bingga enggela hag mel, domarip enggela hag mel, anyo hag on neg dilipdoho numen angge Allah obahet foruk kahep ma, henelaheg! Hum ale duruk ai duruk kwit, dorale su seberoho duk on famen, duruk kahep ahi.
43Hit Farisi on su, ap Yahudi somban uruk obam bulmu huraheg, di angge su angge onggo hundutukmu etma, It ap homi en nit neg dang-nenebukwag, ulug, beheg, duruk kahep ai, henahayeg boruk kahep ma, henelaheg! 44It ap homi waratuk on e yale folug, enowag e huk debelug, sebeluk fug angge, ap homi en eneyog hesangge al bereloho feil lauk anyo hag, hit welahep ma, henelaheg!” ulug, hweag-esasi.
45Hweag-esasi mu, ap Allah wene melaleg hwalduk on guru agama eke en Yesus hweag-utuk kwit, “Guru ao! Ehen ai fam, nit ninim nenenggali wat-nenebehen ma hehe.”
46Hweag-itsi mu, Yesus en, “Hit ap Allah wene melaleg hwalduk on guru agama mel, anggin on wa fug alereg on famen, ap homi enobam loukdoho foruk kahep famen, henenggik sen-hauk kahep fug mu re, henelaheg! 47Henombasi en Allah wene hweag-esauk on nabi anyo enowaroho feseruk katfag hag, hit enombasi oho e yale folug, enowag e huk debelug, duruk kahep ma re, henelaheg ahi! 48Hit henombasi en it Allah wene hweag-esauk on nabi enowatfag anyo enobalma hiren eneburuk doung debeseruk kahep ma, henombasi debebag halug, hiren, Fano debag, uruk kahep ma hisihi. 49-51#Kej. 4:8; 2Taw. 24:20-21 O suma wal-debag hwili en it ap an nawene hweag-esauk on ap Habel watfag ma, amep wambebag hwili en ap Zakharia Allah obahet foruk angge waroho indok yaldukmu Allah obam wirig bulmu watfag ma, amep wambebag hwili, it mundoho enamep wambebag onggo hit ap homi ketia welahep on anyo henowaruhuk, ulug, at Allah enda wereg lit en uruk kwit, An nawene hweag-esauk on nabi inim, it mon-enebik waharuk kahi on rasul inim, mon-enebik waruhuk mu, foma enowareheg, foma sen-enebukoho mug-eneplug laheg, duruk mu hesahuk, ebag ma, hweag-hisihi.
52Hit Allah wene melaleg hwalduk henap su. Di wene su wene ap homi eneluk am no ulug sok husuruk on ki anggen hit wauhup mu, henelaheg! Hiren, Wene neneluk amul, bouk fug angge wereg lit, ap wene eneluk amul boruk anyo, eneluk am no ulug, kwe bale feseruhup” ulug, hweag-esasi.
53-54Hweag-esasireg, o ai embeselug, dagma wilipsi mu, it ap guru agama mel, it Farisi on mel, at ele siag imisi fam obam hekip halug, waruhuk ulug, enolok en enele abiroho hein wauk katswa.
လက္ရွိေရြးခ်ယ္ထားမွု
:
အေရာင္မွတ္ခ်က္
မၽွေဝရန္
ကူးယူ

မိမိစက္ကိရိယာအားလုံးတြင္ မိမိအေရာင္ခ်ယ္ေသာအရာမ်ားကို သိမ္းဆည္းထားလိုပါသလား။ စာရင္းသြင္းပါ (သို႔) အေကာင့္ဝင္လိုက္ပါ