Lukas 17:1-2
Lukas 17:1-2 NFNT
En hi said tö sin Lirlings.: Hat es ünmögelk, dat er ek Ârgernis komt; dag wee di Mensk, diär er Skilđ ön es. Hat wiär höm moar Gågen, dat em en Mellenstiin bi sin Hals hinget, en smeet höm ön di See, üs dat hi Jen van di Litj en ârgere skulđ.