Lukas 9
9
Dit 9. Capitel
1Hi fördert di Twelf töhop, en död jam Gewalt en Magt aur alle Düweler, en dat ja Sjugten fordriiw küd.
2En stjürt jam üt, üüs Herr Gott sin Hemmelrik tö prötjin, en di Kraanken sünđ tö maakin.
3En said tö jam: I skel nöndt me ju nem üp di Wei, weder Stok, nog Fek, nog Broad, nog Jilđ; uk skel Nemmen fan ju tau Rokker hå.
4En hur I iin ön en Hüs gung, diär bliiw, older dat I fiirder gung.
5En van dânen, diär ju ek âpnem, gung I üt van jaar Stad, en skodde di Stof of van ju Fet, tö en Tjügnis tögen jam.
6En ja ging üt en ging döör alle Flekken, prötjet dit Evangeelje, en maaket sünđ aural.
7Man hat kâm voar Herodes, di Vjurförst, Al, wat döör höm geske, en hi waad besörrigt, aur dat van Sommen said waad: Johannes es van Doaden âpstönđnen.
8En van Sommen: Elias es weder kjemmen; man van Sommen: Diär es jen van di oald Profeten âpstönđnen.
9En Herodes said: Johannes hå ik haudige letten, mar hokken es dit, van di ik sa wat hiir? En hi forlangt höm tö sen.
10En di Aposteler kâm weder, en fortält höm, hü gurt Dingen ja dön hed. En hi noom jam tö höm, en ging alining ön di Wösteni bi di Stad, diär Bethsaida hjit.
11Diär di Kär Lid dit tö weten fing, fölgt ja höm na; en hi let jam töhop kom, en said jam van Gotts Hemmelrik, en hur't nödig wiär, maaket hi sünđ.
12En di Twelf kâm tö höm, en said tö höm: Let di Lid van di, dat ja hengung ön di Flekken diär ombi, en ön di Täärper, dat ja Herbârig en Iit en Drink fo kjen; for wü sen hjir ön di Wösteni.
13Man hi said tö jam: Gung hen tö iten.#9.13 Fehlübersetzung; im Grundtext heißt es hier: Gebet ihr ihnen zu essen. Ja said: Wü ha ek moar üs fiif Liifbroad en tau Fesk; hat mai da wiis, dat wü hen gung skel, om Itenwaar tö kopin foar dit Volk.
14Aur dat diär wiär binai fiif düsend Man. Dag said hi tö sin Jüngers: Let ja jam lågere bi Skeften, van ark föfdig.
15En ja död dit altermaal, en lågert jam altermaal.
16Diär noom hi di fiif Liwer en di tau Fesk, en lukket âp tö Hemmel, en danket diärfoar, brok dânen entau en död sin Jüngers diärvan, dat ja di Lid voarli küd.
17En ja eet en waad altermaal sat, en diär waad âpsaamelt, wat er aurbleew van Brokken, twelf Korw vol.
18En hat kâm tö pas, dat hi alining wiär en bödigt, en sin Jüngers wiär bi höm, da fråget hi jam en said: Hokken si di Lid, dat ik sen?
19Ja swaaret en said: Ja si, dü best Johannes di Döper. En Sommen, dü best Elias; dag si Sommen: diär es jen van di oalđ Profeten âpstönđnen.
20Man hi said tö jam: Mar hokken si I, dat ik sen? Diär swaaret Petrus en said: Dü best di Christ van Gott.
21En hi trüwwet jam, en befoal, dat ja dit tö Nemmen si skulđ.
22En said: For di Menskenseen mut jit vuul liid, en forskopt ud van di Olderlid, en Opperpröster, en Skreftliirten, en doad maaket ud, en üp di trǟd Dai âpstuun.
23En hi said tö jam altermaal: Hokken mi fölge wel, di reekne sin Warldslek litjet, nem dågligs sin Krüts üp höm, en fölge mi.
24For hokken sin Lewent behoalđ wel, di wel't mest; man hokken sin Lewent mest om min Wel, di wel't behoalđ.
25En wat Baat heed di Mensk diärvan, wan hi uk di hile Warlđ woan, en maast höm salw mest, of höm salw beskådige?
26Man hokken höm skammet for mi en for min Uurder, for di wel di Menskenseen höm uk skamme, wan dat hi komt ön sin, en sin Våders, en di hellig Engeler jaar Herligheid.
27Man ik si ju wes en seker, dat Sommen van dânen, diär hjir stuun, ja skel di Doad ek smak, tö dat ja Gotts Könningrik sen hå.
28En hat kam tö pas eter dat hi sa prötjet hed bi en Tid van aagt Dågen, dat hi tö höm noom Petrus, Johannes en Jakobus en ging âp üp en Bârig tö bödigin.
29En wilt hi bödigt, waad di Gestalt van sin Ansegt üders, en sin Kload waad wit en glindert.
30En lukke hjir, tau Måner snakket me höm, hat wiär Moses en Elias.
31Jat wiset jam ön Klaarheid en snakket diärvan, hüdelling dat dit Alles ön Jerusalem me höm tö folling kom skulđ.
32Man Petrus en dânen me höm, küd jam ek waaken hoalđ voar Slipigheid. Mar diär ja âpwaaket, saag ja sin Klaarheid en di tau Måner bi höm stunen.
33En hat kâm tö pas, dat ja van höm week, en da said Petrus tö Jesus: Meister, hjir est gud tö wisen! Let üüs tri Hüskes beg, di jen, Moses jen, en Elias jen. En hi wust ek, wat hi said.
34Man diär hi dit said, kâm en Wolk en aurskaaret jam, en ja fing en Skrek, aurdat di Wolk jam al beskaaret.
35En diär kâm en Stem üt di Wolk, di said: Dit es min lew Seen, höm skel I hiir.
36En üs sa en Stem kâm, foanđ ja Jesum alining. En ja forswügget dit, en forkinđnigt Nemmen wat ön disalw Dågen van dit, wat ja sen hed.
37En hat kâm tö pas üp di Dai diäreter, diär ja van di Bârig diäl kâm, dat höm en gurt Kär Lid öntögen kâm.
38En lukke hjir, en Man van di Kär Lid rööp en said: Meister, ik bed di, beskaue dag min Seen, for hi es min inigst Seen.
39Lukke hjir, di Geist grept höm, en da skriilt hi metjens, en rokket höm dat hi skümmet, en me nauer Noad wiikt hi van höm, wan hi höm skoddet hēd.
40En ik hå din Jüngers böden, dat ja höm fordreew, man ja küd ek.
41Da swaaret Jesus en said: O dü forkiirt Slag Lid sönđer Gloow! Hur lung skel ik bi ju wiis, en ju slit? Bring din Seen hjårt!
42En nog, diär hi tö höm kâm, skoddet di Düwel höm en terret höm. Mar Jesus trüwwet di ârig Geist, en maaket di Seen sünđ en död höm sin Våder weder.
43En ja fing altermaal en Skrek aur Gotts Herligheid. Mar diär ja jam al forwunđnert aur Alles, wat hi död, said hi tö sin Jüngers.
44Let ju dös Prötji man tö Oaren gung, for di Menskenseen mut aurlewert ud ön di Mensken jaar Hunđnen.
45Mar ja forstönđ dit Uurd ek, en hat wiär jam forborgen, dat ja dit ek begrip küd; en ja wiär bang, höm om ditsalw Uurd tö frågin.
46Diär öntstönđ mung jam di Taagten, hokken mung jam miist rekent ud maat?
47Man diär Jesus jaar Taagten ön jaar Hart markt, noom hi en Biären, en säät et bi höm hen.
48En said tö jam: Hokken dit Biären âpnemt ön min Noom, di nemt mi âp; en hokken mi âpnemt, di nemt di âp, diär mi stjürt heed. For di diär di menst mung ju altermaal es, di skel gurt wiis.
49Diär swaaret Johannes en said: Meister wü saag Jen, di dreew di Düweler üt ön din Noom; en wü wiäret dit of, aur dat hi di ek me üüs fölgt.
50En Jesus said tö höm: Wiis höm ek öntögen; for di diär ek tögen üüs es, di es foar üüs.
51En hat geske, diär di Tid kjemmen wiär, dat hi van di Warlđ nommen ud skulđ, kiirt hi sin Ansegt metjens, om tö Jerusalem tö gungen.
52En hi stjürt Bööd voar höm hen, ja ging en kâm ön en Samariter-Flekken, dat ja höm Herbârig bestelt.
53En ja noom höm ek ön, aur dat hi sin Ansegt wäänt hed na Jerusalem tö gungen.
54Mar diär sin Jüngers, Jakobus en Johannes, dit saag, said jat: Herr wan dü't hå wedt, da wel wat si, dat Jölđ van Hemmel falt en forbrent jam, alliküs Elias död.
55Man Jesus kiirt höm om, en trüwwet jam, en said: Weet at ek, wat foar en Geist dat er ön junk wirke skel?
56Di Menskenseen es ek kjemmen, di Menskenseelen tö fordarwin, mar tö bewaarin.
57En ja ging ön di Üder Flekken. En hat kâm tö pas, dat ja üp di Wei wiär, said er Jen tö höm: Herr! ik wel di fölge, hur dü hengeist.
58En Jesus said tö höm: Di Fossen hå Höler, en di Vügler önder di Hemmel hå Nääster, man di Menskenseen heed ek, diär hi sin Haud henliidt.
59En hi said tö en Üdern: Fölge mi! Mar di said: Herr, let dag tö, dat ik tövoaren hengung, en min Våder begreew.
60Mar Jesus said tö höm: Let di Doađen jaar Doađen begreew; mar gung dü hen, en forkinđnige Gotts Könningrik.
61En en Üder said: Herr, ik wel di fölge, mar let mi tövoaren tö, dat ik Ofskiiđ nem van dânen, diär ön min Hüs sen.
62En Jesus said tö höm: Di diär sin Hunđ üp di Plog liidt, en lukket töbeek, di doogt nöndt tö Gotts Hemmelrik.
Currently Selected:
Lukas 9: NFNT
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
