Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkHEB">
 <div class="chapter ch9" data-usfm="HEB.9">
 <div class="label">9</div><div class="s1">Den gamle pagts forsoningsofre sammenlignet med den nye pagt</div><div class="m"> 1I den f&#248;rste pagt mellem Gud og hans folk var der en r&#230;kke forskrifter for, hvordan pr&#230;sterne skulle tjene i den jordiske helligdom, 2som var et telt, der bestod af to rum. Det forreste rum indeholdt guldlysestagen og det bord, hvor de hellige br&#248;d l&#229;.#9,2 Jf. 2.Mos. 25,30. Det rum kaldtes det hellige rum. 3Bag det inderste forh&#230;ng var der et andet rum, som kaldtes det allerhelligste rum. 4Hertil h&#248;rte r&#248;gelsesalteret af guld og pagtens ark, som p&#229; alle sider var overtrukket med &#230;gte guld. Inde i arken l&#229; stentavlerne, som de ti bud var skrevet p&#229;, en guldkrukke med manna og Arons stav, som engang havde f&#229;et blade og blomster.#9,4 Jf. 4.Mos. 17,23. 5Oven over arken var der to str&#229;lende keruber, hvis vinger var bredt ud over arkens l&#229;g, der blev kaldt forsoningsstedet. Men det kan jeg ikke g&#229; n&#230;rmere ind p&#229; nu.</div><div class="p"> 6Efter at helligdommen var blevet indrettet p&#229; den m&#229;de og gjort klar, udf&#248;rte pr&#230;sterne dagligt deres opgaver i det forreste rum. 7Det var kun ypperstepr&#230;sten, der havde lov til at g&#229; ind i det inderste rum, og kun &#233;n gang om &#229;ret. Han havde altid blod med som et forsoningsoffer til Gud for at bede om tilgivelse for b&#229;de sine egne og folkets ufors&#230;tlige synder. 8Hellig&#229;nden viser os derved, at s&#229; l&#230;nge det forreste rum stadig er i brug, er der ikke almen adgang til det allerhelligste rum. 9Det er et billede p&#229; den nuv&#230;rende tid, hvor pr&#230;sterne stadig bringer gaver og ofre, som dog ikke kan rense deres samvittighed. 10De f&#248;lger en r&#230;kke regler for, hvad man m&#229; spise og drikke, og de gennemg&#229;r de foreskrevne rituelle renselsesceremonier. Det er alt sammen regler for en gudsdyrkelse, som skulle g&#230;lde, indtil den nye pagt kom med en ny og bedre ordning.</div><div class="p"> 11Nu er Kristus s&#229; blevet ypperstepr&#230;st i den nye og bedre ordning. Han er g&#229;et ind i den himmelske helligdom, som ligger p&#229; et h&#248;jere og fuldkomment plan. Den helligdom er ikke bygget af mennesker, og den h&#248;rer ikke med til den jordiske verden. 12Han gik &#233;n gang for alle ind i det allerhelligste rum i den himmelske helligdom og st&#230;nkede blod p&#229; forsoningsstedet. Men det var ikke blod fra gedebukke eller tyrekalve.#9,12 Jf. 3.Mos. 16,14-15. Det var hans eget blod, og dermed har han skabt forsoning for vores synder og sat os fri fra skyld for evigt.</div><div class="p"> 13Hvis det at blive st&#230;nket med blod fra gedebukke og tyrekalve eller aske fra en kvie kunne give en ydre renselse til mennesker, som var blevet urene,#9,13 4.Mos. 19 giver regler for renselse efter at have v&#230;ret i kontakt med d&#248;de mennesker. Asken fra en r&#248;d kvie skal bruges. 14hvor meget mere vil da ikke Kristi blod rense vores samvittighed fra nyttel&#248;se anstrengelser,#9,14 Ordret: &#8222;d&#248;de gerninger&#8221;. M&#229;ske t&#230;nkes der p&#229; syndige gerninger, som f&#248;rer til d&#248;d. s&#229; vi kan tjene den levende Gud. Kristus ofrede jo sig selv som et fejlfrit offer under den evige Hellig&#229;nds ledelse.</div><div class="p"> 15Form&#229;let med, at Kristus formidlede en ny pagt, var, at han gennem sin d&#248;d kunne skabe forsoning for alle de synder, der blev beg&#229;et under den gamle pagt, s&#229; de mennesker, Gud kalder p&#229;, kan f&#229; opfyldt det l&#248;fte om evige velsignelser, som Gud havde givet. 16-17For det er med pagten som med et testamente: Det kan f&#248;rst tr&#230;de i kraft, n&#229;r den, som har oprettet det, er d&#248;d.</div><div class="p"> 18S&#229;ledes kunne den f&#248;rste pagt heller ikke tr&#230;de i kraft uden blodsudgydelse. 19Dengang Moses havde opl&#230;st alle lovreglerne for hele folket, tog han blodet fra de slagtede tyrekalve#9,19 Nogle h&#229;ndskrifter tilf&#248;jer &#8222;og gedebukke&#8221;., blandede det med vand og st&#230;nkede det b&#229;de p&#229; lovbogen og p&#229; hele folket.#9,19 Jf. 2.Mos. 24,1-8. Til best&#230;nkningen brugte han grene fra isopbuske og skarlagenr&#248;d uld. 20Derefter sagde han: &#8222;Dette blod besegler den pagt, som Gud har befalet jer at overholde.&#8221; 21P&#229; samme m&#229;de st&#230;nkede han blod p&#229; &#229;benbaringsteltet og p&#229; alle de redskaber, der blev brugt af pr&#230;sterne. 22Stort set alt under den gamle pagts forordninger blev renset ved, at der blev st&#230;nket blod p&#229; det, og uden blodsudgydelse var ingen tilgivelse mulig.</div><div class="p"> 23Derfor var det n&#248;dvendigt, at den jordiske helligdom, som er et billede p&#229; den himmelske helligdom, blev renset med blodet fra offerdyrene. Men den virkelige, &#229;ndelige helligdom i Himlen kr&#230;vede et andet og st&#230;rkere offer. 24Kristus gik ikke ind i den helligdom, som er bygget af mennesker, og som er et billede p&#229; den himmelske helligdom. Nej, han gik ind i selve Himlen og kan nu tr&#230;de frem for Guds ansigt p&#229; vores vegne. 25-26Ypperstepr&#230;sterne g&#229;r &#229;r efter &#229;r ind i det allerhelligste rum med offerblod, som dog ikke er deres eget. Hvis Jesus skulle skabe forsoning for vores synder p&#229; tilsvarende m&#229;de, s&#229; skulle han have ofret sig selv masser af gange lige fra verdens grundl&#230;ggelse. Men nu har han &#229;benbaret sig ved tidernes afslutning for ved sit offer at g&#248;re ende p&#229; synden &#233;n gang for alle. 27Og ligesom det er ethvert menneskes lod &#233;n gang at d&#248; og senere blive stillet for Guds domstol, 28s&#229;dan m&#229;tte Kristus d&#248; &#233;n gang for at b&#230;re straffen for utallige menneskers synder. N&#229;r han senere kommer tilbage, er det ikke for at ofre sig selv igen, men for at frelse alle dem, der med forventning ser frem til hans komme.</div><div class="b"></div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc.
Alle rettigheder forbeholdes.
The Bible in Everyday Danish™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc.
All rights reserved worldwide.
„Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkHEB">
 <div class="chapter ch10" data-usfm="HEB.10">
 <div class="label">10</div><div class="m"> 1Lovbogens regler om forsoningsofre er kun et ufuldst&#230;ndigt billede p&#229; det langt bedre forsoningsoffer, der senere skulle foretages. De pr&#230;ster, der &#229;r for &#229;r bringer de samme ofre, opn&#229;r derfor aldrig fuld tilgivelse. 2Hvis de var blevet renset for deres synd &#233;n gang for alle, s&#229; ville de ikke l&#230;ngere v&#230;re sig deres synd bevidst, og s&#229; ville de ikke forts&#230;tte med at bringe ofre &#229;r efter &#229;r. 3Men nu er de &#229;rlige ofre en stadig p&#229;mindelse om synd og skyld. 4Blod fra tyre og bukke kan nemlig umuligt udslette menneskers synder.</div><div class="p"> 5Derfor sagde Kristus ved sin indtr&#230;den i denne verden:</div><div class="q1">&#8222;Det er ikke slagtofre og afgr&#248;deofre, du &#248;nsker,</div><div class="q2">men du har givet mig et legeme.</div><div class="q1"> 6Br&#230;ndofre og forsoningsofre har du ikke behag i.</div><div class="q2"> 7Da sagde jeg: Se, jeg er parat!</div><div class="q1">Der st&#229;r skrevet om mig i bogrullen,</div><div class="q2">og jeg er kommet for at g&#248;re din vilje, Gud.&#8221;#10,5-7 Sl. 40,7-9 efter LXX. Den hebraiske tekst i Sl. 40,7 siger: &#8222;du har givet mig &#248;rer&#8221;. Det gr&#230;ske ord for &#8222;legeme&#8221; ligner ordet for &#8222;&#248;rer&#8221; og er sandsynligvis en fejl, som har sneget sig ind i nogle kopier af den gr&#230;ske overs&#230;ttelse af GT.</div><div class="p"> 8Han sagde alts&#229; f&#248;rst: &#8222;Det er ikke slagtofre, afgr&#248;deofre, br&#230;ndofre og forsoningsofre du &#248;nsker, og du har ikke behag i dem.&#8221; Alle de ofre bliver ellers bragt efter lovbogens p&#229;bud og forskrifter. 9Derefter sagde han: &#8222;Se, jeg er kommet for at g&#248;re din vilje.&#8221; Han oph&#230;ver s&#229;ledes den f&#248;rste ordning for at etablere en ny. 10Det er alts&#229; efter Guds vilje, at vi nu er blevet forsonet med ham og renset for skyld, ved at Jesus Kristus ofrede sit eget legeme &#233;n gang for alle.</div><div class="p"> 11Alle pr&#230;sterne forts&#230;tter dag efter dag med at bringe de samme ofre, der dog aldrig kan forsone os med Gud og udslette vores skyld. 12Men efter at Kristus havde bragt &#233;t eneste endegyldigt forsoningsoffer, satte han sig p&#229; tronen ved Guds h&#248;jre h&#229;nd. 13Og nu venter han p&#229;, at hans fjender skal blive besejret. 14Gennem det ene offer har han for altid gjort alle, som h&#248;rer ham til, fuldkomne i Guds &#248;jne.</div><div class="p"> 15Ogs&#229; Hellig&#229;nden fort&#230;ller os om det i den f&#248;rn&#230;vnte profeti. For efter at have sagt: 16&#8222;Den ny pagt, som jeg vil oprette med dem engang i fremtiden, bygger p&#229; f&#248;lgende l&#248;fte: Jeg vil l&#230;gge mine love i deres sind og skrive dem p&#229; deres hjerter,&#8221; 17forts&#230;tter han med at sige: &#8222;Jeg vil slette deres synder fra min hukommelse.&#8221;</div><div class="p"> 18N&#229;r al synd nu &#233;n gang for alle er blevet tilgivet, er der jo ikke l&#230;ngere brug for forsoningsofre.</div><div class="s1">En &#229;ben d&#248;r ind til Guds n&#230;rv&#230;r</div><div class="m"> 19Fordi Jesus ofrede sig selv for os, k&#230;re venner, kan vi nu uden frygt bev&#230;ge os helt ind i det allerhelligste rum, hvor Guds str&#229;lende n&#230;rv&#230;r er. 20Det er noget helt nyt, at vi har direkte adgang til Gud i det allerhelligste rum inde bag forh&#230;nget, og Jesus er selv den levende vej, som f&#248;rer derind. 21Da vi nu som Guds folk har en s&#229; fantastisk ypperstepr&#230;st, 22s&#229; lad os med oprigtigt hjerte og i troens faste overbevisning g&#229; ind i Guds n&#230;rv&#230;r. Vi har jo f&#229;et en ren samvittighed, efter at vi er blevet best&#230;nkede med Jesu blod, og efter at vi er blevet renset med rent vand.</div><div class="s1">Advarsel mod frafald</div><div class="m"> 23Lad os urokkeligt holde fast ved det h&#229;b om evigt liv, vi er kommet til tro p&#229;. Gud er nemlig trofast og holder, hvad han har lovet! 24Lad os tage os af hinanden og opmuntre hinanden til at vise k&#230;rlighed og g&#248;re godt. 25Lad os ikke forlade det kristne f&#230;llesskab, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden til ikke at falde fra &#8211; is&#230;r nu, hvor vi kan se, at tiden for hans genkomst n&#230;rmer sig.</div><div class="p"> 26For hvis nogle p&#229; trods af at v&#230;re n&#229;et til fuld forst&#229;else af sandheden alligevel med fuldt overl&#230;g lever i synd, findes der ikke noget andet offer, som kan rense dem for synden. 27De m&#229; leve med en frygtelig forventning om Guds dom og den flammende ild, som vil fort&#230;re alle, der s&#230;tter sig op imod Gud. 28De, der under den gamle pagt satte sig op imod Guds lov, blev uden barmhjertighed dr&#230;bt, hvis der var to eller tre vidner til deres synd. 29Hvor meget strengere straf venter da ikke dem, som tramper p&#229; Guds S&#248;n, som ringeagter den tilgivelse, de selv har modtaget ved Jesu blod, og som viser foragt for n&#229;dens &#197;nd. 30Vi kender jo ham, der sagde: &#8222;Det er mit ansvar at straffe dem.&#8221; Han sagde ogs&#229;: &#8222;Herren vil d&#248;mme sit folk.&#8221;#10,30 To citater fra 5.Mos. 32,35-36 (LXX). 31Det er frygteligt at komme under den levende Guds dom.</div><div class="s1">Om at have frimodighed og udholdenhed</div><div class="m"> 32T&#230;nk p&#229; den f&#248;rste tid, da I lige havde modtaget sandhedens lys. I holdt ud gennem forf&#248;lgelse og mange lidelser. 33Somme tider blev I offentligt gjort til grin og mishandlet, og andre gange stillede I jer solidarisk med dem, der oplevede den slags ting. 34I f&#248;lte med dem, der blev kastet i f&#230;ngsel, og I kunne med sindsro se p&#229;, at alle jeres ejendele blev taget fra jer, for I vidste, at noget bedre ventede jer i den kommende verden, hvor de vedvarende v&#230;rdier findes.</div><div class="p"> 35Hold fast p&#229; jeres frimodighed, for med den har I udsigt til en stor bel&#248;nning. 36I har brug for udholdenhed for at kunne g&#248;re Guds vilje og f&#229; det, som Gud har lovet jer. 37Der er ikke s&#229; lang tid tilbage. Skriften siger: &#8222;Han, som skal komme, vil komme, og han kommer ikke for sent. 38Den retskafne f&#229;r livet ved sin tro. De, der vender sig v&#230;k fra mig, har jeg ikke behag i.&#8221;#10,37-38 Hab. 2,3-4 (LXX).</div><div class="p"> 39Men vi h&#248;rer ikke til dem, der vender sig v&#230;k fra Gud og fortabes. Nej, vi h&#248;rer til dem, der tror og f&#229;r det evige liv.</div>
 </div>
 </div>
</div>

HebræerUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner