At Give Dit 'Næsten Ingenting'Uddrag

Lav Mad Til Mig Først

I går efterlod vi vores enke i den situation, at hun skulle beslutte, om hun var villig til at bruge sit 'næsten ingenting' til at sørge for et måltid til en fremmed i stedet for til hende og hendes søn som deres sidste måltid. Lad os se, hvad der skete.

Første Kongebog 17,8-12
13 „Du skal ikke være bange,” sagde Elias. „Gå bare hjem og gør, som du har sagt. Bag brødet, men kom så tilbage og giv det til mig!Bagefterkan du bage noget til dig selv og din søn, 14 for Herren, Israels Gud, siger: Melet i krukken vil ikke slippe op, og kanden med olie vil ikke blive tom, før Herren sender regn igen.”

15 Så gjorde enken som Elias sagde. Elias og enken og hendes søn havde derefter nok at spise, 16 for som Herren havde sagt gennem Elias, sådan blev det: Melet i krukken slap ikke op, og kanden med olie blev ikke tom.

Det første Elias siger til hendes nød, er opmuntrende ord – ’du skal ikke være bange’. Det i sig selv er smukt. Så fortsætter han med at bede hende om at lave maden til ham FØRST og derefter lave noget til hende og sin søn. Men før hun når at tænke på, at det bare ikke er muligt, fortsætter han med at fortælle hende, at melet og olien ikke vil løbe tør, før Gud vil sende regn. Hun har en konklusion på sit problem, før hun overhovedet begynder at handle på situationen.

På dette tidspunkt spekulerede jeg på, om vi ville have været så trofaste at stole på, hvad Elias sagde, at Gud havde lovet, at han ville gøre. Det lyder lidt skørt.’’Hørte du ikke lige, hvad jeg sagde, Elias? Jeg laver det sidste måltid til mig og min søn, før vi dør, og du vil have, at jeg laver mad til dig først, OG du siger, at olien og melet ikke ville løbe tør! Hvad sker der, hvis jeg gør, som du siger, og der kun er nok til dig?’’

Men af en eller anden grund stoler hun på Elias OG Gud og går i gang. Dette er et stort trosspring, for hvad nu hvis hendes 'næsten ingenting' bliver brugt til Elias, og de ikke har noget tilbage for sig selv?

Men vi ved, at hvis Gud har lovet noget, kan vi være sikre på, at han er trofast til at give. Ligesom der stød, ifølge Herrens ord, var melet ikke brugt op, og olien løb ikke tør, og de spiste i mange dage.

Denne enke og hendes søns liv blev ikke kun reddet fysisk, men også åndeligt, alt sammen fordi hun var villig til at dele sit ’næsten ingenting’.

Har du i dag overvejet alle de ting, Gud har lovet for dit liv, og er du faktisk villig til at handle, selvom det virker usikker?