Ruths BogUddrag

Ruths Bog

DAG 4 AF 7

Gud har omsorg

Det helt centrale, vi skal lære af Ruths Bog, er ikke, at Ruth er trofast, selvom det også er beundringsværdigt. Det centrale er, at Gud er trofast, og at Gud har omsorg for os.

No’omi og Ruth mistede alt i Moab, men Gud glemmer dem ikke. Gud stopper ikke pludselig med at tage sig af os, selv hvis det nogle gange kan føles sådan.

Hvis man læser Ruths Bog i sammenhæng, vil man hurtigt kunne tegne en kurve over Ruth og No’omis liv, som går op og ned. Samtidig kunne man tegne en kurve over Guds omsorg og trofasthed, som forbliver konstant.

Ruth fortæller i dagens tekst No’omi om den godhed, som Boaz har vist hende. No’omis respons er at velsigne ham, men hun stopper ikke ved Boaz. No’omis tak strækker sig videre til ham, som egentlig fortjener den. Hun takker og priser Gud.

Vi kan lære meget af Ruths trofasthed overfor No’omi. Men den, som virkelig er trofast - den, som har omsorg for os, og den, som aldrig svigter - det er Gud.

Herren som ikke svigter sin troskab mod de levende og de døde.” (Ruth 2,20)

Til overvejelse: Hvem stoler du på, og hvem takker du, når livet går godt?

Dag 3Dag 5

Om denne plan

Ruths Bog

Ruths Bog er en fantastisk fortælling om den moabittiske kvinde Ruth. En ypperlig skildring af trofast kærlighed og gudsfrygt. Vi møder også 'løseren' Boaz, og med hans møde med Ruth og senere ægteskab, peger bogen frem mod Jesus flere hundrede år før han træder sine første skridt på jorden. Dermed er det dybest set Guds trofaste kærlighed som bogen vil afsløre for os. Skrevet af: Louise Høgild

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/