E100Uddrag

E100

DAG 13 AF 20

Jesus gør undere

61 Mad til 5000 Luk 9,1-36

62 Jesus går på vandet Matt 14,22-36

63 Jesus helbreder en blind Joh 9,1-41

64 Jesus helbreder en besat Mark 5,1-20

65 Lazarus bliver levende Joh 11,1-57

I de fire evangelier læser vi om mange af de undere, som Jesus gjorde, og som gik hånd i hånd med hans forkyndelse. Han helbreder syge, bryder naturlovene, uddriver dæmoner og opvækker døde. Underne er synlige tegn på hans magt og hans kærlighed til mennesker. Tegnene skal vise, hvem Jesus er, og hvad han vil: Han er Guds søn, som vil frelse mennesker fra Guds vrede.

Udvælg de spørgsmål, som er relevante for jer.

a) Hvad kendetegner et under? Hvordan vil du definere ordet? Hvilken holdning har bibelteksterne til undere?

b) Hvad vil du sige til dem, der tvivler på, at der kan ske undere?

c) I hvilke situationer var de mennesker, som Jesus hjalp ved hjælp af et under? Hvad siger det om Jesu omsorg for dem?

d) Hvad betyder disse tekster for dit billede af Jesus?

e) Har du selv oplevet eller været vidne til et under? Hvilken betydning kan det have for troen på Gud?

f) Hvorfor tvivlede de religiøse ledere på, at den blindfødte var blevet helbredt (Joh 9)? Hvordan bekræfter dette kapitel, hvad Jesus siger i Joh 8,12?

g) Manden, som var besat af onde ånder, bliver holdt fast af stærke kræfter. Hvad gjorde Jesus for at sætte manden fri? Hvorfor gjorde han det? Hvad tror du, manden fortalte sin familie, da han kom hjem?

h) Jesus opvækkede Lazarus fra de døde. Det var et ”tegn” (Joh 11,47). Hvad menes med begrebet ”tegn”? Hvad er opvækkelsen af Lazarus et tegn på?

i) Vi går alle mod døden! Hvordan opleves det at tænke på sin egen død? Hvilket håb har du for fremtiden? Hvad i teksten om Jesus og Lazarus kan give mennesker håb?

Dag 12Dag 14

Om denne plan

E100

Hvad er Bibelens centrale budskab? Hvordan får man overblik? Er nogle passager vigtigere end andre? Disse spørgsmål kan du selv svare på, når du har læst de 100 skriftsteder, som denne plan fører dig igennem. ”E100” er 50 tekster fra Det Gamle Testamente og 50 fra Det Nye Testamente. Disse 100 essentielle bibeltekster (deraf E'et i E100), er en hjælp til at opdage Bibelens røde tråd.

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/