Jakobs BrevUddrag

Jakobs Brev

DAG 2 AF 11

Livets sejrskrans

Ved at høre om livets sejrskrans ledes vores tanker let hen på, at vi som kristne har et løb at fuldende. Et mål at nå frem til. Det kommer let til at lyde som en forpustet kristendom, hvor vi allerede snapper efter vejret. Det er ikke hensigten hos Jakob. Gud har lovet livets sejrskrans til dem, der elsker ham. Og med kærligheden som grundlag har vi også et ansvar og et opgør at tage. Opgøret med kærlighedens forvrængning: Begæret. Ingen, som bliver fristet, må sige: Jeg bliver fristet af Gud. Vi kan ikke tørre et sidespring, at vi tog af kassen eller noget helt tredje af på Gud. Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Det er vores eget begær, der er kimen, fastslår Jakob.

Det er interessant, at Jakob fremhæver begæret som det grundlæggende problem, dét, der fører til synd i verden. Det minder os om det begær, der førte til de første menneskers fald i Edens have. Begæret efter at være som Gud. Efter at være Gud i sit eget liv. Og ender vi der, er vi faret vild. I stedet leder Jakob igen vores tanker hen på, at alle gode og fuldkomne gaver kommer fra oven – fra lysenes fader. Han, som fødte os ved sandhedens ord. Gud vil gennem sit ord tale troen og kærligheden frem i os, som en ny fødsel, så vi elsker og følger ham, som elsker os hele vejen hjem.

Refleksion: Hvad betyder udtrykket livets sejrskrans for dig?

Dag 1Dag 3

Om denne plan

Jakobs Brev

Hvilke konsekvenser har det, at du er en kristen? Rigtig mange, svar Jakob i dette brev. Du kan lære om en død kristendom uden gerninger. Du bliver undervist i en kraftfuldt kristenliv med opfordringer til et liv med Gud. Du bliver advaret mod pral og bagtalelse. Du blive opfordret til et liv i bøn og tålmodighed. Her får du vejledning og opmuntring i troens liv. Skrevet af Frederik Berggren Smidt

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/